29. sep. 2012

Dagens gode råd

Er jeg den eneste, der får et chok, når jeg kommer til at føre musen henover en bannerreklame der begynder at råbe af mig inde på internettet?

Nej det tænkte jeg nok.

Specielt Unibet er irriterende, er man bare en smule fodboldinteresseret, så er man pumpet op med adrenalin af choks, når man kommer til at strejfe et råbebanner.

Men frygt ikke, reklamens magt er forbi når du bruger Firefox browser, med addonet Adblock Plus. Det er et lille program du tilføjer Firefox, vupti er du fri for reklamer og choks.

Der findes også en blocker til Facebooks API, så du ikke automatisk pludselig "synes godt om" en artikel du har læst. Desuden blokerer den tracking cookies, Facebook bruger i sin marketing for at sende DIG de mest målrettede reklamer.

Fik jeg nævnt at Adblock Plus også blokerer reklamer på Facebook?


Muahahaha

23. sep. 2012

Om surdej og ensomhed

Claus Meyer har en, min ven "Vandrer med badebold under trøjen" har en.

Der er tale om surdejen, det hotteste fænomen siden yoyoen og pongbats.

Faktisk tror jeg at det er et krav at man har en surdej, for at kunne flytte  ind på Østerbro.

Jeg siger ikke at min veninde er skruk, det eneste jeg siger er at hendes surdej nu har fået et navn.

"Jeg skal hjem og made Luffe" sagde hun den anden dag. Luffe? Spurgte jeg.

"Ja min surdej hedder Luffe"...

 Man skulle nok have været der :)



12. sep. 2012

Years of struggle against the stupidity and lies.

Som et par af jer har set, slettede jeg min Facebookprofil for to uger siden. Det jeg skulle have gjort, var naturligvis at oprette en "Fanpage". Men jeg bryder mig ikke rigtigt om konceptet med at være fan.

Desuden ville det også være lidt pinligt, hvis ingen gad at være "Fan" af min side og bloggen.

På den anden side, er det jo ikke for at få "fans" at jeg skriver, jeg er glad for at folk læser med og kommenterer, men det er mest for min egen skyld, at jeg skriver.

Det sker at jeg finder et par gamle indlæg frem, og sidder og griner lidt over dem.

I sidste mande mode indlæg fik vi konstateret at spraymalede guldtræsko er fodtøjET til den moderne mand i dag.

Hvad skal jeg nu kaste mig over?

6. sep. 2012

Mandemode tillæg: Skomoden for mænd.

Jeg er blevet opmærxomgjort på at, jeg manglede Træsko, sejlersko med kvast, samt clogs og crocs.

Træsko er jo et all round fodtøj. Perfekt til en hver lejlighed, spraymal dem gule og du har de gyllene sko som Herreys sang om i 1968 eller deromkring. En ting gælder dog for træsko, de må aldrig være hvide, med mindre du role player sexy nurse, så er de et must til uniformen.

Sejlersko, bruges når man er ude at sejle på sin yacht, på havnen eller når man er på vej ud at sejle på sin yacht. Har man ingen yacht er man en poser og må smide sine Docksides ud i skraldespanden.

Crocs, clogs og andet plasticfodtøj. Er du Mogens Camre så gå i dem. Er du alle andre så lad være, de er fyldt med phatalater og andre giftige ting.

Sikkerhedssko, bruges når du er på arbejde, hvis du arbejder med ting, der kan falde ned over din fod. Er du ikke på arbejde? Ja så har du noget andet fodtøj på. Arbejder du ikke et sted, hvor tunge ting kan falde ned over din fod? Så undgå sikkerhedsko. Enhver velassorteret byggeplads/skurvogn har faciliteter så du kan skifte sko. Det er lige meget at du har set en smart model i sikkerhedssko fra firma XX.

Inden en smartass så fortæller om træsko med sikkerhedskappe, så må vi lige trække i bremsen.Nej blev der sagt.

"Jamen du mangler de der kawasaki-sko!" kvækker du stakåndet, idet du åbner en pose maltbolsjer mere.

Kawasakisko, er du mand og har du dem på må du være homoseksuel. Ikke at der er noget galt med det. Kawasakisko er til gymnasiepiger, med store tasker. (alle gymnasiepiger har store tasker) (til deres bøger).

Nu må vi sgu da være i land med mænds skomode?

2. sep. 2012

Mandemode part II fodtøj, skoguiden

Som selvudnævnt modeguru, (nogen skal jo gøre det) er der et felt, hvor mænd intet fatter af moden. Ja eller mode, det er vel nærmere hvad man har på hvor.

Badesandaler: Bruges kun et sted. Til kongelige bryllupper. Eh...På vej i vandet og på vej op fra vandet til den plads, hvor man ligger og breder sig.

Går du i badesandaler til daglig, så husk de hvide (eller forvaskede) tennissokker også.

Selvfølgelig må du gerne vade rundt i badesandaler 24/7, men hvis du vil se lidt smart ud, så er det ikke vejen frem.

Badesandaler skal naturligvis være af mærket Havaianas, eller Burberry. (aj det er gas).

Bowlingsko, ja de fåes kun i grimme farver. Et sted går du med dem: bowlinghallen.

Golfsko, på golfbanen. Ingen andre steder.

Løbesko, bruges når du løber. Du ligner en idiot når du kommer gående i casual tøj med et par 2100 kroners specialfremstillede løbesko på. Vi skal her SLET ikke komme ind på mandlige cameltoes.

  Flip foto
 I husker vel allesammen den her? 35 minutter på VHS med cameltoe galore.

Laksko, bruges den ene gang om året, du er til kongeligt bryllup, kan også bruges de fem gange om året, du er til kongelig barnedåb.

Støvler, bruges når det er koldt, eller du er til pride parade med resten af dit lædertøj.

Trekkingsandaler, bruges når du vandrer rundt i Spanien af pilgrimmenes sti, og ellers ikke.

Tennissko, kan bruges, når du er ude at slås med de andre hooligans og casuals, ellers kan de også "Surprise" bruges på tennisbanen.

Husk at investere i et par sorte Eccosko, specielt hvis du er buschauffør eller Stogsrevisor.


Kom så med alle de sko, jeg har glemt!