29. feb. 2012

Mens vi venter på retfærdigheden

Forleden dag så ...flippede jeg forbi Deadline, der er et TVprogram med en masse mere eller mindre tandløse journalister, der bliver kørt rundt i manegen af politikere, med et par undtagelser.

Anyway en dame blev interviewet, i får lige lidt baggrund.

Damen residerede på Frederiksberg med sin mand fra Frankrig, hun ville ophøre med at være gift med denne franskmand. Det var i følge ham ikke verdens bedste ide, hvilket han fortalte hende ved at slå hende 50% invalid og smide hende ud fra et vindue på tredje sal. (På Frederiksberg er der langt ned fra tredje sal). Hun var bevidstløs og ramte jorden, hvorefter manden forsøgte selvmord ved at kaste sig selv ud.

De overlevede dog begge to, hun kom på hospitalet i tre måneder, han kom i fængsel i seks år. En dag hun sad og hyggede sig med sit slumretæppe og sin TVmodtager så hun til sin skræk at eksmanden nu var på TV, han var blevet løsladt efter to års straf, fordi han havde fået en læreplads som kok. Damen var sur over at vi som samfund "intet gør for ofrene".

Damen skrev så en vred kronik i en slags avis. Manden udtalte at han ikke kunne se problemet, hans straf var overstået.

Tilbage til nutiden, journalisten spørger damen, "om hun havde været tilfreds med at se ham i fængsel i alle seks år?" Hvortil hun svarer "JA helt sikkert."

Det får undertegnede til at fiolol fisso...filofi.. tænke over:

Hvorfor straffer vi?

Er det for hævnens skyld?

Er det for at opdrage medborgerne (fangerne) så de ikke gør det igen?

Er det for at holde dem væk fra samfundet?

Tager vi nu Svinet fra Amager aka Amagermanden Marcel, kan jeg godt se at han er farlig for almenvellet, men den her herre? Han havde i affekt begået vold, men har udstået sin straf, han har fået en ny chance (hvilket damen også var sur over). Er han så ikke restitueret? Bliver den her dame mere lykkelig af at vide at hendes eksmand sidder i fængsel?

Igen, hvorfor straffer vi?

28. feb. 2012

I morgen

I morgen skriver jeg om forbrydelse og straf. Nærmere betegnet omkring følelserne og den højtbesugne retssikkerhed med videre.

Så kig ind i morgen onsdag, det bliver godt.

21. feb. 2012

Fjern nu dine grimme unger fra Facebook.

Det er fastelavn, du har børn, du har også en Facebookkonto. De tre ting skal kombineres tænker du. Derfor tager du straks 285 billeder af lille Mia-Maja-Mynthe-My og Peter-aleksandr-Henning i deres små søde hjemmelavede dragter, eller hjemmekøbte dragt for knejten skal jo være Spiderman, ligesom alle de andre drengebørn.

Forleden tillod en af mine bekendte sig at henstille forældrene i sin vennekreds til at oprette en cirkel til deres familie, så han slap for at glo på vennernes afkom i prinsessedragter og Spidermankostumer. I al mindelighed, bare lige en høflig reminder. Man kan lave en cirkel til familien, så vi andre ikke skal glo på jeres snottede afkom.

Så brød helvede ellers løs! 30 venner mistet (and counting) utallige svinere og "Det kan du altså ikke være bekendt! BØRNEHADER!"Og andet i den dur. Debatten fortsætter nu på tredje døgn på hans væg.

Det minder mig lidt om den her bemærkning.

"Jeg vil blot håbe for jer, at jeres liv en dag bliver så fedt som i fremstiller det på Facebook."

Nu spørger jeg så jer kloge læsere. Helt ærligt.

Er det fedt at se billeder af andre folks børn klædt ud år efter år til fastelavn?

18. feb. 2012

Scor med Wordfeud

Det kan ikke gå galt, med 350.000 spillere (excuse the pun) må der da også være en til dig!


Chatfunktionen i Wordfeud, det er der al aktionen er ifølge en landsdækkende "avis". Personligt har jeg nu ikke oplevet andet end hyggelige samtaler, gensidige tilsvininger for spas, samt det obligatoriske fnis når man spiller sæd, lem eller sex.


Måske er det bare undertegnede der spiller med de forkerte?


Jeg fandt den her fortegnelse over hvad bogstaverne giver, det kan måske være lidt hjælp til dine wordfeudspil. Samtidig kan jeg berette at ordet KOGS fungerer. Ordet LUNK virker. KREP fungerer.


Held og lykke med at score i Wordfeud ^^

Tag eventuelt et kig på mine andre wordfeudindlæg.
wordfeud-en-landeplage
wordfeud-de-manglende-ord
Ny-wordfeud-ordbog
wordfeud-tips-og-wordfeudstrategi-igen

Danish

Letter Count Points Letter Count Points
A 7 1 O 5 2
B 4 3 P 2 4
C 2 8 R 7 1
D 5 2 S 6 2
E 9 1 T 6 2
F 3 3 U 3 3
G 3 3 V 3 4
H 2 4 X 1 8
I 4 3 Y 2 4
J 2 4 Z 1 9
K 4 3 Æ 2 4
L 5 2 Ø 2 4
M 3 4 Å 2 4
N 7 1


14. feb. 2012

Google slår til igen

Vores allesammens alfaderlige søgemaskine "the Google" som Præsident Miserable failure George W. Bush kalder den, slår til igen.





Cyberkondri hedder det, når man bruger internettet til at slå sygdomme op, hver gang man føler symptomer, for eksempel mavesmerter, hvorefter man går til lægen med sin egen lille lommediagnose.

"Det må være lungepest, jeg føler et stik i siden". Jamen hva faen har det med Google at gøre? Jo ser du, The Google har lige opdateret deres us site, hvis du søger på "Stomach pain left side", så stiller den rare søgemaskine en række forslag til dig, så du lige kan vælge, hvad du fejler. Det er sgu da smart hva?

Slut med bedrevidende læger, når man har gode gamle The Google.

12. feb. 2012

Spild med Talent

Så sker det igen, som det skete da Michael Jackson døde. Berømtheder på Twitter og Facebook begræder at Whitney houston er død, måske selvmord, måske bare blodprop, anyway hun er meget død og folk har enomt travlt med at hylde hende. Ja folk og fæ, ikke kun berømtheder har pludselig fundet sympatihatten frem.

Jeg tænker så, men hvorfor hylde de jackasses (røvhatte) der har stort talent, men som samtidig spilder det? De mennesker der kunne noget specielt, hvilket de så straks holdt op med, da de begav sig ind på narkotikaens smalle sti. Vi har eksempler på det samme herhjemme.

Lad os i stedet hylde de mennesker, der rent faktisk benytter sig af deres talent, i stedet for at lave en fed ting og så fylde sig med narkotika resten af deres dage, de mennesker der fornyer sig, kommer frem i verden, udvider vores horisont, glæder os igen og igen.

Her tænker jeg ikke mindst på mig selv.

6. feb. 2012

Breaking Reklamebranchen forholder sig nu til virkeligheden

Dr (dem vi betaler licens til og som vi ikke ser) har fundet ud af at Reklamebranchen forholder sig nu til virkeligheden. En medieforsker er blevet interviewet og hun har fundet ud af at der nu er skilsmisser i reklamerne.

"Folk vil have sandheden, vi lever i en no-bullshit tid" udtaler eksperten.

Det er jo dejligt, men jeg har nu stadig mine tvivl om hvorvidt det er sandt? For HVOR mange muskuløse nips ser du nede i fitnessscenteret? ( du HAR set reklamen). Bliver man verdensmester i svømning af at spise havregryn fra "et bestemt mærke". Findes Luffe og whathername fra leasyreklamerne?

Ah vent! Der stod VIRKELIGHEDEN...ikke SANDHEDEN!

Nu er jeg mere rolig.


Carry on with your bullshit gentlemen.

Hurra vi lever!

Det er nu fem dage siden jeg sidst skrev noget på min internetweblog, hvilket har medført et par bekymrede elektroniske breve på kontaktadressen (klik på Donate). Det varmer jo helt ind i hjertet, men jeg har haft travlt med at lave ingenting, samt at gennemgå en mindre eksistentialistisk krise over et 10 tal, der burde have været et 12tal. (Ja så ambitiøs er jeg).

Senere i dag vil jeg skrive noget, det bliver godt. glæd jer!

1. feb. 2012

Wordfeud snyd, vind uden at snyde.

Så du spiller wordfeud, du har fem brikker tilbage, der er 14 point i mellem dig og din wordfeudmodstander.

Hvad gør du? Snyder du? Eller bruger du en wordfeud guide som min? Kører du igennem på dit intellekt?

Personligt synes jeg, at det er snyd at bruge ordbøger, guider, eller wordfeud snydapplikationer. Tænk at wordfeud helper er den mest downloadede applikation for tiden! Der er hele hjemmesider kun beregnet til at snyde i wordfeud.

Min værste modstander (der ikke snyder) har helt klart været Leoparddrengen . Det var fristende at søge hjælp, men en eventuel sejr ved snyd ville være en hul sejr ville det ikke? Jeg fik grumme bank. Med mine asketsike wordfeudprincipper om kun at bruge hjernen som hjælpemiddel, er jeg ringere stillet end dem der har et helt internet af wordfeudtips og tricks ja eller dem der snyder.

Min løsning på at vinde uden at snyde, er at bruge lidt længere tid, overveje kigge mulighederne igennem, lægge spillet væk, komme tilbage til det igen med friske øjne. Bruge shuffleknappen som tidligere nævnt.

I det spil jeg nævnte i toppen af indlægget fik jeg spillet islam/bil og vandt med ti :).

Tag eventuelt et kig på mine andre wordfeudindlæg.
wordfeud-en-landeplage
wordfeud-de-manglende-ord
Ny-wordfeud-ordbog
wordfeud-tips-og-wordfeudstrategi-igen