28. nov. 2011

For de unge på 50, eller 60.

Så er der atter breaking old news.

Roskilde Festivalen går i år efter det grå guld, ved at hyre den 62 årige rockdinosaur Bruce Springsteen  til festivalen.

Som de fleste fans har glemt debuterede Bruce i 1973, kort efter anden verdenskrig med albummet "Greetings from Ashbury Park N.J.".

Bruce selv er glad for at komme til Danmark igen. "Jeg husker Istedgade og Christiania som to fede steder, marnd...og i Danskere, i købte så mange tshirts! tak for det! Gøteborg er det bedste sted i verden!".

Det bliver spændende at se om "The Boss" (Direktøren) lever så længe at han når at opleve Danmark igen.



Huh? hvor er jeg? hvem er i? Hvem er jeg?

24. nov. 2011

Det er ikke dig, det er mig.

Det er de ord, man altid hører i amerikanske (mere eller mindre lorte-)film. Well (brønd) nu kommer jeg til at ytre dem også.

Det er vitterlig ikke dig, det er mig, jeg har været stresset på den grumme måde, med en motherf.... af en opgave om et emne, der ikke interesserer mig det fjerneste.

Samtidig kan jeg tørt konstatere at institutionen stadig ikke formår at lægge de forskellige opgavers deadlines forskelligt, i forhold til de enkelte årgange, så alle studerende på alle årgange, styrter rundt på gangene på institutionen, med blodskudte øjne imens de leder efter et ledigt lokale med en PC i.

Naturligvis er de PCer der var i stykker ved studiestart ikke repareret, ej heller dem der siden hen er gået i udu. Det er som om man vil spare, ved at sende en flok af sted samlet. Ikke særligt venligt.

Anyway (enhver vej), nu er opgaven dusted and done (afstøvet og færdig).

Så mangler jeg kun to mere, inden en velfortjent seks ugers juleferie.

Så lover jeg, at prøve at skrive lidt skarpere frem over.

Deal?

21. nov. 2011

Breaking! Flemming Jensen vinder Oscar

Den 63årige folkekære skuespiller og folkeskolelærer er blevet tildelt en æresOscar af det amerikanske filmakademi.

På toppen af sin karriere hædres Jensen endelig for sin enorme skuespilskunst og evne til at formidle vigtige budskaber til et bredt publikum.

Formand for Oscarkomiteen Reginald Bribemealot udtaler "Da jeg så Flemming Jensen til generalprøven på Puk og Lunte i Juleland, der snart sættes op i Rødovre Centeret var jeg solgt! Flemming, han brænder igennem!, han er en blanding af Clint Eastwood og Al Pacino som han står der og svinger med sin træske". Prisen overrækkes ved et særarragement i Radio City Music Hall efter nytår, hvor Flemming Jensen forventes at optræde i sin glansrolle som den enfoldige nisse Lunte.

Flemming Jensen selv er ikke overrasket. "Det måtte jo komme, Puk og Lunte i Nisseland er optimum curve i min karriere, jeg bliver nok nødt til at trække mig tilbage efter denne tour de force i skuespilskunst."

Herfra skal der lyde opfordringen til at tage i Rødovre Centrum for at se Puk og Lunte i Nisseland. Stykket får premiere 1 december og kører hver dag, til og med den 23. december.

20. nov. 2011

Svanemøllen Hobo



Da jeg ved at jeg har et par læsere i Jylland, vil jeg yde en ekstra service i dag til dem. En slags udvidet turistservice.

På Svanemøllen Station i det Københavnske Stogsnet, kan man nogengange møde en herre, om sommeren iført gråt joggingtøj, om vinteren iført blå jakke, men han står der tit.

Han har fuldskæg, og blå høreværn med radio i, den type som rigtige håndværkere bruger.

Jamen, hvad laver han så der? Kan jeg høre dig tænke, og hvorfor er han berømt?

Det skal jeg fortælle jer.

Han står og råber efter alle blondinerne der kommer forbi, "Hey Smukke! Er du varm i trussen?" "Skal du have diller"? Kun til blondiner ikke til rødhårede piger, sorthårede piger, eller modne damer. Alle lyshårede piger får et lummert, eller sjofelt tilråb med på vejen.

Det faktum, at han altid står der, har gjort ham berømt herovre, det har nu gjort at han har siden egen Facebookfanside! https://www.facebook.com/pages/Svanemollen-Hobo/141984265844232?sk=photos Så bliver det da ikke større.

15 minutes of fame forever.

Skal du have afbleget håret og en tur til Svanemøllen Station?

17. nov. 2011

Derfor opfandt man internettet.

Mine damer og herrer.

Er man en sart sjæl, så skal man nok ikke klikke på spil for at se denne video.

Kan man nu tåle lidt mere, vil man gerne have flyttet sine grænser, ja så fyr den af.


Internettet er fame mærkeligt.

15. nov. 2011

Anonym eller ej II

Jeg er sikker på at, det ville være en fornøjelse for mange, hvis jeg postede et billede af mig selv. Så kunne i komme af med spændingen, dem af jer der ikke har mødt mig.

Men på den anden side, så har jeg ikke det store behov for hverken anerkendelse eller tilsvining.

Jeg vil undlade billedet, men fortælle jer lidt.

Ja jeg er en mand. Surprise hva?

Jeg er omkring de 40 år nu, hvilket tit kommer bag på både mig selv og andre, de fleste skyder mig til de 35, men de er nok bare høflige.

Så there you go (Der går du).

Er der ellers nogen spørgsmål?

14. nov. 2011

Vent



Vent

I kaffebaren med cigaret og cola
i frost over fodgængerovergangen
i biografens dybrøde foyer
i flugt med hænderne for ansigtet
vi venter på nogen
i flyvende efterår på Oktober Boulevard
i bilen død midt i nattens slum
i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården
i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer
vi venter på nogen
i årevis
i aften

11. nov. 2011

Anonym eller ej

Jeg går lidt og funderer over, om jeg skal vise jer mit åsyn her på internetwebloggen.

Vil det gøre en forskel?

Da jeg modtog dødstrusler, var jeg glad for at være anonym. Det kunne jo ske igen? Men derfra og så til at nogen ville gøre noget ved det er der vel langt?

Så jeg spekulerer og overvejer.

Hvad synes du?

7. nov. 2011

Den manglende fase i netdating farer og faser

Som en anonym netdater skriver så Mangler google-personen-ud-fra-telefonnummer-for-at-grave-info-op-og-tjekke-andre-billeder-fasen.

Det er jo sandt, vi lever jo i det postmoderne, eller højmoderne samfund, hvor den øgede refleksivitet over for os selv og andre skaber usikkerhed.

Derfor søger vi sikkerhed i information, vi søger os frem til information om den kommende eller ikke kommende datepartner, så snart vi har opsnuset et telefonnummer eller et navn.

Alt bliver hældt igennem Google og LinkedIn i et forsøg på at opnå absolut ontologisk sikkerhed omkring den andens identitet, hvilket i sig selv er et forsøg på reduktion af risiko, hvilket igen er med til at øge usikkerheden.


Catch 22 anyone?


Anyway vi googler løs også selv om vi ikke aner hvorfor.


Lad mig i den forbindelse nævne lidt statistik omkring dating på internettet.


27% af kvinderne har sex på første date. Det er da et skægt paradoks at de mænd der søger en prinsesse, de kan sætte op på en piedestal, på den måde møder virkeligheden.


40% af mænd på datingsites har en kæreste, eller en "ven med goder" i forvejen.


90% lyver om deres alder eller vægt eller begge dele.


Anyway, er der flere ting jeg har glemt så spark til mig i kommentarboksen.


Happy dating på internettet alle sammen!

5. nov. 2011

Netdating! Farer og faser. Mødefasen

Næste fase i dette episke internetdatingdrama, om datingen farer og faser er mødefasen.

Der er blevet skrevet breve, eller SMSér som AmarOrama jo fortæller mig, man er gået over til, alle de indledende fægtninger er udført og det er ved at være tid til at mødes. medmindre en af parterne er gået i fail under de første manøvrer.

For kvindernes vedkommende er der et uendeligt antal faktorer der skal tages højde for. Alt fra hårlængde til tøj og undertøj skal behandles med næreste veninde. "Uh skal det være g-streng? mon pushupBH er for meget? Ser min røv stor ud i de sko her?" osv osv. Samtidig melder tvivlen sig, Er han en klaphat? Jeg må hellere lave en nødventil! så det arrangeres at veninden ringer eller SMSér en halv time inde i daten for at der kan være en undskyldning for at stikke af. "Min kat er faldet ned fra et træ, jeg er nødt til at gå." Eller lignende.

For mændene går dette igennem deres hoveder.

Mon hun har store patter? Det var svært at se på billedet? Mon hun har pushupBH på? Mon hun har gstreng på? Bare hun nu ikke har løjet om sin vægt (det har hun). Hvor langt mon jeg kommer?

Manden tager afsted og er der til tiden, kvinden kommer altid for sent, dels for at hun kan se ham ad på afstand, og dels fordi hun ikke gider at stå og ligne en der skal på date, et eller andet sted.

Når man ser hinanden kommer det verdensberømte akavede knus der kun kan opstå i mellem to mennesker der ikke kender hinanden.

Herfra kan det så gå tre veje. Eler fire egentlig

1 Man ses aldrig igen

2 Man tager et par dates mere, men ses så ikke

3 Venner med goder

4 Kærester

Hvad siger i til det? Har jeg ramt noget?

1. nov. 2011

Netdating! Farer og faser. Flirtefasen

Næste fase er klar.

Vi har nu fået etableret en mere eller mindre random kontakt til en anden der dyrker netdating inde på internettet.

Efter de obligatoriske 24 timers ignoreren (jeg aner ikke hvorfor denne uskrevne regel er der, men det er den) fra damens side, kommer der svar på en af de 25 spredehaglsmails, vor helt sendte ud.

Da han naturligvis har glemt, hvordan hun ser ud eller hvem faen hun er, må han lige ind og checke profilen igen, men HER bliver det farligt, for visse datingsider, (elitedters) viser hvornår man sidst var inde at lure, så det ser temmelig stalkeragtigt ud at man har kigget 5 gange inden for tre timer.

Løsningen (Jeg sagde jo der kom tips) er naturligvis at oprettet et dokument i et skriveprogram, hvor man copy/paster hele profilen ind, man kan så også poste eventuel korrespondance i bunden, så man ikke for tredje gang kommer til at spørge, hvad hendes hund hedder.

Udfordringen opstår, hvis tre fem kvinder svarer igen, så er dokumentation nødvendig for at hitte rede i alle de hunner der gør sig til.

Som kvinde har man jo reageret på en af spredehaglsmailsene, så man venter 24 timer igen før man svarer (stupid regel egentlig), her er udfordringen så at føre en intelligent samtale over email, hvilket de færreste magter, derfor efter et par ping pongs, kommer forslaget "Skal vi ikke bare mødes til en kop kaffe?" Det er dejlig alibiagtigt og man behøver ikke demonstrere nogen former for intelligens.

Da jeg netdatede i 1962 mødte jeg et fruentimmer, der ville gå ud at spise på første date. Jeg tænkte, at det sgu da var underligt, hvis nu nu var en hjernetom kost, der kun talte om sæler og Louboutinsko, men af sted det gik. Under middagen, fortalte hun at det var en fed måde for hende at få gratis mad på, da hun var på SU. Hun savnede ikke en kæreste, men skulle have råd til at shoppe, så det var nemmere at date for at få gratis mad.

Vi lader den stå et øjeblik.

Alternativet til kaffen, er at man skriver lidt frem og tilbage. Her er tricket for manden at få hendes emailadress, så man slipper for at logge på datingsitet, og man kan evt lure lidt mere om hende den vej rundt.

Vi er her dybt inde i flirtefasen, med mails og evt SMSér inden det går løs med næste fase.

Mødefasen...