30. nov. 2010

Opsamling uden store yvere

Det lyder selvfedt at undskylde for sit fravær, så jeg vil lade være med at begynde på det, lad os blot konstatere at jeg har haft rigtigt travlt med at læse, skrive og prøve at suge til mig.

Nu er eksamensopgave nummer et ved at være i hus, det fungerer sådan at man skriver på den hele semestret og så bliver den enten godkendt eller forkastet til slut, undervejs modtager man vejledning, eller det var planen, lad os blot holde os til det, så sviner jeg ikke nogen til :), så afleverer man i januar og alle er glade.

In other news: Den anden dag på et af de der professionelle netværk hvor man jo helst skal have en profil så jeg en herre der præsenterede sig selv som Salgs Direktør av av av, mon ikke det er et enmandsfirma? Måske skulle han frekventere en ord bog (høhø).

In other other news: Flos Diner er blevet til Flosdiner.dk hvor den kære Olsen kommer med gode råd og opskrifter til en fedtfattig hverdag, super initiv (som man sagde i 80erne).

In other osv: Vi har fået en baby! Altså Den Kære Linda fra Blogsbjerg har født en lille knejt ved navn Anton, der nok er den sødeste baby i verden, men det vidste du sikkert allerede.

In oth.. yeah you get the general idea om et par timer har jeg fødselsdag, hvorfor nævner jeg det? Fordi jeg er en narcissistisk internetweblogger med behov for opmærxomhed og anerkendelse.

Jeg skriver snart noget sjovt, eller satirisk Promise!

26. nov. 2010

Overspringshandling, thy name be internettet

Jeg sad og bladrede absentmindedly i et speciale i går aftes, 289 sider om parakitters vilkår i Norges jungler, eller noget i den stil, der gik det op for mig at jeg egentlig ikke er typen der gider lave den slags.

Bevares, når jeg kommer i gang så går det stærkt, min testosteronpumpede aggressivitet pumper mig frem igennem projektet til det er færdigt, sidste opgave jeg lavede tog mig to en halv time, for mine fem sider.

Det er dog som om al kreativitet har forladt mig, det er sjovere at glo på twitter, se hvordan det går min, aj okay alles baby fra Blogsbjerg, liiige se den der Martin Hall video på youtube, læse at Roy Hodgson vil fyre Daniel Agger oh God why? osv osv osv.

En eller anden giv mig et los i røven.

20. nov. 2010

I gamle dage, eller man skulle nok have været der.

Alternativ titel: Aben genfundet!

Da jeg var yngre end jeg er i dag, dengang der ikke var metro på Amager (udtales A-maer) kom jeg forbi et bespisningsetablissement, med navnet Pizza Firma: og Grill, rygterne sagde at navnet var opstået fordi ham der skulle åbne biksen ikke var klar over at firma betyder firma at han troede at hans firma SKULLE hedde Firma fordi det stod der jo på formularen.

Adskillelige standupkomikere har igennem årene stjålet vittigheden fra hinanden, den vittighed der opstod omkring deres andet skilt, hvorpå der stod: "Vi har Aben!".

Tillad mig i al skebedenhed at bidrage til moroen, da jeg kan konstatere at "aben" åbenbart har været væk, da jeg fandt følgende skilt på et vindue ude på Amager.


Bemærk at sedlen er fremdateret, så måske er det en tidsrejsende der er gået forkert?

Spørgsmålene er mange.

17. nov. 2010

Den store gætteleg uden svinet fra Amager

Nu er der jo en hel del snak om point og sårn, så for at alle kan være med har jeg lavet en fin quiz, hvor alle får 100 point for at gætte rigtigt, uanset om de så er doktor i filosofi fra Harvard eller blikkenslager fra Tilst. Trøstepræmien er 90 point til de få der ikke kan gætte det.

Prøv at gætte hvorhenne i verden de har julepynt i 3D?

Ps Leo nej du må ikke kigge i billedets metatags.

11. nov. 2010

Er du KLAR over hvem jeg er?

Funny story, en af mine venner var i det indre København her den anden dag for at se om han kunne støve lidt fjas op til hyggelig tidsfordriv, det viser sig at for at få en plads på den hersens bar, der ligger inde ved det islandske snart-fallitbo Magasin må han foretage indkøbet af en flaske fortyndet spiritus til overpris.

Vor helt betaler overprisen og bliver med sin wingman (Gå aldrig efter fjas alene) tildelt en ståplads, ved et bord, oppe ved baren, de står der og hygger sig med deres alkohol og måler fjasniveauet på etablissementet, da en slikhåret, anonym, populærmusiksanger, hvis far døde af druk, kommer hen til dem. Han siger: "Så må i godt flytte jer, i kan bare lade flasken stå". Helten og ven griner lidt af den hvidklædte mandsling, der kigger tilbage sådan lidt svajende i blik og ageren, de kan ikke genkende den fedthårede smørtenor! Irriteret ytrer popdværgen "Jamen er du KLAR over hvem jeg er?" Vor helt siger "Næe ikke rigtigt, men hvis du køber en flaske er der nok også et bord til dig, held og lykke". 
Herefter fortrækker den diminutive balladefrembringer sig generel retning udgangen og det var så det sidste man så til ham den aften.

Det sjove er så at uanset om min ven havde vidst hvem han var eller ej havde han ikke fået det hårdt tilkæmpede bord.

Det er nok en bedre historie fortalt live. Sorry.

9. nov. 2010

Et trist farvel

Der kommer en tid hvor man må tage afsked, et simpelt faktum en spilleregel om man vil her i livets store spil. Den bedste afsked er den man er forberedt på, den hvor man fattet og rolig kan sige, det var det, nu er det overstået, så starter der en ny fase af det vi kalder "livet".

De værste afskeder er dem hvor det kommer som lyn fra en klar himmel, man fanges på badeværelset i fængslet af tre herrer imens man er ved at bukke sig efter sæben.

En sådan afsked fik en af mine venners mor. 36 års tro tjeneste i en offentlig forvaltning, en lille fedtet konvolut, med en taxabon og et telefonnummer til en psykolog stukket i hånden af den 17 årige piccoline og Vens Mors verden lå i grus.

Jamen skide tak!

Selvfølgelig er der 6 måneders opsigelse osv osv, men hvor er det dog trist at den her erfarne dame pludselig står og er arbejdsløs efter 36 år samme sted, 4 år fra fortjenstmedaljen og et håndtryk med Johnny Margrethe.

Hvad skal min ven sige til sin mamma for at trøste?

6. nov. 2010

You Sir, are made of fail

Et billede siger mere end tusind ord, det her billede viser vist at selv tostavelsesord har brug for en stavekontrol ind i mellem :o)

2. nov. 2010

Det er ikke mig, det er dig.

Det er ikke mig, det er dig. Jeg ser nogle andre. 

Kære (dumme?) studiekollegaer der ikke kommer til timerne, ikke læser og ikke gider engagere jer, jeg slår op! Ser i alt for længe har jeg tænkt over om i nu kan følge med? Om der er noget galt siden i ikke gider dukke op til mere end tre timer om ugen any given uge i semestret? Vi har fået lov at lave vore egne studiegrupper nu, så hasta la vista baby!

In other news. I dag var en af lektorerne på pottemagerskolen glad ved min indsats, jeg blev hevet frem foran en anden spanskrørssvinger som et godt eksempel da jeg havde tænkt ud af kassen og fundet to alternative løsninger på en udfordring jeg var blevet stillet.

In other other news, så er det dejligt at se ParabolPia skyde sig selv i foden ved at ville censurere det der internettet, Good Luck, Have Fun, som man siger nu om dage.

Det var det hele! Pas godt på jer selv og hinanden.