30. sep. 2010

Samsung C9005 Køb eller vent

Samsung c9005. Jeg har siden jeg kastede mine sultne øjne på det første gang (lidt ligesom Traci Lords) gerne ville have sådan en, i modsætning til førnævnte Traci Lords er Samsung c9005 rent faktisk muligt at købe for penge.




En æstetisk skønhed af dimensioner, en skulptur, perfektion indfanget, et epos, en ode til design, et ikon for hvordan alting burde være, ja og Tvmodtageren er heller ikke grim.



Straks melder tvivlen sig jo, kan man få en C9005 billigt, hvor er der rabat? Nu kom den jo frem i USA i januar, er den så allerede forældet?

Køb eller vent?

27. sep. 2010

Aha! Med succes på

Nej det er ikke fordi jeg lige har opdaget at når jeg gnider på min magiske brandmands hjelm så sprøjter det ud af hullet i toppen (Den må i selv udtænke).

Ej heller har jeg knækket koden til hvordan det her i slutningen af september stadig er muligt at spotte lårkortnederdelsbeklædte cykelpiger (mon de missede færgen til de varme lande der bringer dem herop hver forår?).

Jeg taler om at! Jeg har fået afleveret opgave nummer to på mit studie, et lille mirakel i stil med at Løkke stadig er statsmedister eller at der kun er 37 dødsofre for den herlige Afghanistankrig, årh... ved i hvad? Det gjorde slet ikke ondt!
Jovist, der skulle tænkes lidt, der skulle omformuleres, omskrives men vi kom frem i enden (høhø). Svinet er lagt på hylden og ligger nu og modner til et sidste gennemkig i morgen inden den endelige aflevering (høhø) onsdag.

Aha! Jeg kan jo godt! (noget der ikke er så svært endnu).

25. sep. 2010

Dagens brutale citat Volume IV

Hørt til fredagens fredagsbar (ah gotta love the dobbeltkonfekt der) temaet var Bager, som i bageri alt der er relateret til bagere og sårn.

Meningen er så at man skal komme udklædt, så alle kan pege og grine ad hinanden, det er der så cirka tre promille der gør, anyway.

Dagens brutale citat volume IV. "AJ Bodil den kjole er altså stadig fed uanset hvor mange gange du har den på til fredagsbar!"

OUCH!

23. sep. 2010

Klike for dig klike for mig

Det er egentlig spøjst at uanset hvor mange voksne mennesker og hvor veludannede de er du putter i samme klasse/gruppe, ja så dannes der kliker, det man i sociologien kalder peer groups, (ah hva, hva hva? Jeg har lært stuff). Mønsteret gentager sig altid, folk påtager sig roller, der er de samme typer hver gang.

Folk indtager altid visse roller. Således også på vores lille årgang, vi har en joker, den stille pige, den sexede pige, den rapkæftede pige, Mr know-it-all, og så resten.

Selv står jeg også som deltager i en af klikerne, som alphahan, (så fik jeg også prøvet det) i vor lille bedrevidende kreds af brokkehoveder. (aj det er vi altså ikke, vi er bare kritiske). Det var egentlig ikke sådan det skulle gå, det er dog svært at se forbi urkultur og flokinstinkter, vi mennesker finder rammer vi anser som trygge og holder os til dem.

 Har i dem der hvor du er? Findes der steder uden kliker?

17. sep. 2010

Facebook Places Facebook Steder ind af bagdøren

Facebook, der er jo befolkningsmæssigt er verdens tredjestørste land, efter Kina og Indien har igen indført noget nyt.

Igen er det sket uden at Hr og Fru Sovsenjensen har fået noget af vide. Det sidste nye er Facebook Places eller Facebook Steder som det kommer til at hedde på dansk. Facebook Places er aktivt i Japan og England imens du læser dette.

Det er ligesom Foursquare og Gowalla, en lokationsbaseret tjeneste, hvor du skal checke ind (hvis du har lyst) så dine venner kan se at nu sidder du på Cafe Victor, det virker kun fra mobile devices da du næppe slæber rundt på din stationære PC, intet galt i det, ud over at du på den engelske version af Facebook SELV skal slå det fra, Eller det skulle man igår da jeg prøvede.

Lokationsbaserede tjenester kan sende dig reklamer/tilbud imens du er på farten lad os tage et eksempel. Du checker ind i Metroen på Nørreport retning Vanløse, Et tilbud om "kaffe og kage 20 kr" i Frederiksberg Centeret lander blandt reklamerne på din Facebookside, du skal klikke og står af for at hente dit tilbud.

Umiddelbart pissesmart for dig, for Facebook og for den cafe hvor du skal købe kaffen, hvis du altså gider at stå af og benytte dig af tilbuddet.

Hvis du ikke ønsker at dele din lokation med nogen, ja så er det jo fjong, PROBLEMET opstår idet du kan tagge dine venner som værende hos dig også!

Så hvis du er sygemeldt og din ven tagger dig til at sidde på Cafe Victor og chefen ser dette ja så er du up Shits Creek no paddle, medmindre du allerede nu går ind på din Facebook profil under privacy/privatlivsindstillinger og slår det fra under Things other people can share/ting andre folk kan dele.

Synes du dette er et problem eller er det bare mig der er paranoid?

14. sep. 2010

Hvordan undgår man at komme for sent?

Det er et meget interessant spørgsmål, der er et meget enkelt svar til hvordan man undgår at kommme for sent.

Ingen magiske totems, ingen piller man kan tage, ingen "stil dit vækkeur før tid"-ting.

Det handler simpelthen om respekt, for dig selv, for dine kollegaer, for det projekt/studie/arbejde du er i gang med, se dig selv i øjnene via dit fedtede badeværelsesspejl og spørg dig selv.

"Er det her vigtigt nok for mig, siden jeg konsekvent kommer for sent?" Er svaret nej, så foreslår jeg at du holder op med at spilde min tid, mine kollegaers tid samt din egen tid.

Ja jeg er miffed off efter at jeg IGEN har måttet vente på hele studiegruppen skulle dukke op til en aftale.

Kommer du nogen sinde for sent?

13. sep. 2010

Kan jeg få pengene tilbage tak!

Ja tak så har vi konstateret at det dersens terrorberedskabet IKKE fungerer, skal vi så ikke lige aftale at vi sætter PETs tre milliarders bevilling lidt ned med sådan cirka tre milliarder og så deler pengene ud til os der residerer i Danmark?

Tænk at tage i lufthavnen en time før man skal flyve ligesom i gamle dage, drible igennem et lag sikkerhedskontrol og så derudad, ingen bodyscanners og emsige sikkerhedsaber der slår en i kuglerne fordi man har glemt at tage sit dankort op af lommen da man gik igennem scanneren.

Hele det fine beredskab og overvågningsapparat er TYKT til grin, bare man tager bussen og har tre forskellige sæt tøj med i kufferten, havde Mr bombemand ikke fyret sin ladning af (høhø) på det der toilet havde man ALDRIG opdaget ham. ren lotto siger jeg bare.

Må jeg få min check nu?

9. sep. 2010

Så flekser vi netværket piger og drenge. Al Muliman tilbydes

Kollega i bloggens verden, Spunky, søger job. Han skriver:

Jeg er bosat på Sjælland i Københavnsområdet og er villig til at rejse forholdsvis langt, jeg har 3 uddannelser bag mig, samt et par autodidakte, jeg kan, hvis jeg skal sige det selv, en fandens masse forskellige ting, jeg har et godt kreativt hoved og hænderne skruet godt på, så arbejdsområderne spænder bredt. 
Her er et par overordnede punkter, inden for noget af det jeg har beskæftiget mig med: håndværk, design, detailhandel, service, planlægning, ejendomme, musik, cafe og restauration.

Jeg ved ikke hvor personlig jeg skal blive her, men spørg endelig hvis du mener du har relation til nogen der evt. kunne have brug for arbejdskraft eller så send mig en mail på [spunkflasher-at-gmail-dot-com]

Hvis der er hul igennem er det endog muligt at rekvirere et CV.
Så - kender du nogen, som kender nogen? Eller kan du sende beskeden videre? Lad os se hvad det her virale pjat kan bruges til?!

(sakset fra Leoparddrengen, men mon ikke han tilgiver mig).

8. sep. 2010

De sataniske vers - nu med ler

I mens de andre på holdet sad og talte om hvilken feta (nårh nej fetina ost aka salattern) der skal bruges i salaten til introfesten om ni dage samt hvilke andre ingredienser der skal i, sad jeg og spekulerede på hvad der egentlig er galt oven i skærmen på de kære små?

Er jeg den eneste der ligesom har kigget på vores første opgave og fået panikangst over den? Er jeg den eneste der ligesom kan ane den monumentale arbejdsindsats der skal ydes for at komme igennem dette pensum, disse prøver og opgaver?

Er det mig der er galt på den når jeg ser deres lykkeligt uvidende happy go lucky attitude, deres "Bambi på glatis"-naive måde at tackle udfordringerne på?

Ja jeg er en sarkastisk kyniker indimellem (*host*) men pludselig så hakker spætten og så er det alvor.

Heldigvis har jeg håndplukket mit crew, taget nogle af de mere modne figurer til en side og lavet en dødspagt med dem, med lidt held kan vi bevare den konstellation året ud medmindre vi tvinges til at lave nye teams til næste opgave, der bliver at lave en model af Taj Mahal i potteler.

6. sep. 2010

Nøgen Medina? Nej kolde fødder

Jeg kan heller ikke i samme stil som Leoparddrengen heller ikke levere en Medina nøgen, der er da heller ikke meget sul på det bette skrævl er der? Nu får jeg ikke så mange søgninger på en nøgen Medina som Leoparddrengen garanteret gør, men de ivrige googlere kan trøste sig lidt med mine genialiteter i stedet for.

Anyhow da jeg jo er cirka 76000 år ældre end de andre studerende på Vejle Produktionsskole, Keramiklinjen jeg jo går på, fandt jeg det på sin plads at læse forud i dag.

Efter lidt stenen rundt inde på internettet på noget der hedder Absalon (man skal åbenbart have en personlig computer for at blive klogere i dag), finder jeg vor første opgave, efter at have læst den igennem sidder jeg lidt tilbage med den der spejlblanke følelse Sofie Gråbøl må have haft da Søren Pilmark fyrede en knytnæve af lige i skærmen på hende. "Hva skete der?"

Det ser sgu svært ud den første opgave.

Mine fødder er kolde, tvivlen melder sig, prøver at holde fast i at jeg godt kan ligesom det der lille lokomotiv i ved :o).

For Gud konge og fædreland. Krigen i Afghanistan

Under den Anden Verdenskrig (cant wait for the sequel) hvor Danmark jo vandt, efter at have skiftet side sent i 1943 da Tysken havde fået prygl ved Stalingrad, Kursk og USA var indtrådt i krigen, blev den amerikanske kampvogn M4 Sherman kendt blandt tysken som en "Tommy Cooker".

De allierede soldater blev kaldt for Tommy af tysken, M4 kampvognene havde en tendens til at eksplodere i en stor ildkugle så snart de blev ramt derfor navnet en Tommy Cooker.

Gad vide om Taliban har et navn for de danske blikdåser vore frivillige (og knap så frivillige) Jenser tåger rundt i ovre i Aaaaaffgghaaaanistan? En Jens Koger? Jens fyrtøj? Nårh nej de taler jo ikke dansk.

Gad vide om der et sted i Danmark findes en person der tror på at krigen i Afghanistan forhindrer terror i Danmark?

3. sep. 2010

Dårlig karma cykelhandleren i Nørregade

Jeg er jo som alle vel efterhånden godt ved tilhænger af karmaprincippet, hvis man gør noget godt for et andet menneske kommer der gode ting tilbage.

Ligeledes hvis man gør noget skidt (jeg kigger på dig Adolf) så kommer Karma og losser en i løgene med sine pigsko.

I den anledning vil jeg gerne fortælle om cykelhandleren i Nørregade i Københavnsstrup. Ser i han tager 54 kroner for at lappe en cykel, nuvel ingen herregård lige indtil man opdager at han tager 105 kroner for 15 minutters arbejdsløn oven i! Så man kommer af med 159 kroner for at få lappet sin cykel.

La Bicyclette tager 40 kroner for det samme, 80 hvis du vil have lappet din cykel inden for en time, indehaveren er fra noget der hedder Afrika, nærmere bestemt Tunisien, han er enormt flink og garanteret en torn i øjet på Pia K og hendes slæng.

Så hermed vil jeg opfordre jer til at fortælle om et godt og et skidt sted i har oplevet inden for samme branche.

Morfar på nye eventyr

I går var jeg med VUK (Vandrer Uden Klokke) og KAS (Kører Altid Stærkt) i provinsen til noget der hed Køge Byfest eller noget i den dur.

Formålet med turen ud i det ukendte var at se poporkestret Dizzy Mizz Lizzy, hverken VUK, KAS eller jeg havde nogensinde været så langt hjemmefra med vilje, så det virkede meget naturligt at drikke sig fra sans og samling for lige at dulme nerverne inden vi drog af sted.

Dvs KAS han drikker ikke alkohol når han er i bil, hvilket jeg var lykkelig for da vi (lettere forsinket) kørte stille og roligt af sted med 205 kmt, Jeg har aldrig kørt så stærkt før, det var enormt sjov at se den hastighed alting farer forbi med i den fart.

Vel ankommet blev vi straks lovet tæv af nogle af de indfødte fordi vi "holdt på deres plads" ak ja, efter dette lille intermezzo begav vi os op på torvet.

Der var de jo, en lille gut med en fedtet hat, en bred gut med en sekstrenget blærerøvsbas samt trommeslageren gemt bag sine "gryder".

45 minutter senere spillede de The Doors og så var det ligesom slut det hele, jeg sværger at jeg kunne høre Tim Christensen grine hele vejen til banken efter 45 minutters rutinepræget koncerteren, skuffede kørte vi hjem igen imod Hovedstaden, i dag spiller Infernal - vi overvejer stadig om vi gider at tage derned efter gårsdagens skuffende popkoncert.

1. sep. 2010

Efterlysning!

Det Forkromede Overblik, den verdensberømte ejer af en mandeblog taler ind i mellem om synkroni something, om at man bare skal spørge så kommer de ting til en man mangler.

Lad os gøre et forsøg her.

Min roomie efterlyser en cykelkurv hun kan montere på sin cykel ikke en hvilken som helst cykelkurv, næe nej den her model kan man løfte op af holderen og tage med sig på sin færd, så er man sikker på at kurven er der igen når man skal bruge sin cykel, samt at cykelkurven ikke er fyldt med andre folks skrald (hvilket nok er det værste ved at have en fastmonteret cykelkurv). Ud over disse features er den vandtæt.

Derfor tilspørger jeg jer, mine trofaste læsere, hvor kan man erhverve sig en sådan cykelkurv, er den praktisk anvendelig, hvad kostern??

Virker DFOs teori vil en af jer fine læsere forsyne roomie og jeg med svar.

Sæt igang!