27. feb. 2009

Har du nogensinde?

Nej ikke set København fra en DC9, det er jeg sikker på at majoriteten af mine læsere ikke har, muligvis med undtagelse af den distingverede Uffe Stenstrop, der jo var en af de første der fløj med brødrene Ellehammer.

Idag på mit midlertidige arbejde var jeg gået fuldkommen sukkerkold, hvilket før i tiden kunne være løst med en af firmaet betalt gratis sodavand som vi havde indtil for nylig hvor nogen rablede noget om at spare og krise.

I ren og skær desperation begyndte jeg at ransage min vadsæk for brugbare og spiselige remedier udi kureren af sukkermangel, jeg fandt intet ud over et par antikke kondomer, (man er vel optimist eller...) og et par postkort.

Da jeg læste postkortene nærmest stivnede jeg, det var postkort fra en der engang stod mig meget nær, og de søde ord klingede nu hult i mine ører da jeg mindedes hvordan vi skiltes og hvorfor.

Totalt memory lane startet af et par postkort fundet i en taske.

Har du nogensinde genfundet en ting og så bare fået flashback på stedet? Eller er det kun undertegnede der er sær??

26. feb. 2009

Moralske og eksistentialistiske overvejelser i sort/gul butikskæde

Jeg måtte naturligvis lige tjekke ind i den sort/gule indkøbskæde idag, dels for at fouragere fødevarer til livets ophold og dels for fortsat at observere tidens tøjtrends blandt de unge i den branche.

Lidt skuffende kan jeg melde at Fie idag var iført lyse jeans med grå benvarmere over aerobicstøvletten, ja og så den der grimme grå trøje man er indlagt til at gå med når man er ansat hos onkel Mærsks sort/gule kæde.

Da jeg tålmodigt stod i kø observerede jeg en mand iført slidt, beskidt arbejdstøj og et mindre barn, barnet plagede om hun ikke nok måtte få en af de til lejligheden opsatte, lok-børn-og-kvinder-i-fordærv-chokoladebarer??? Svaret lød, at det var der ikke råd til, hun kunne dog erhverve sig en lakridsbar, der ikke kostede så meget.

Tanker løb igennem mit hovede, "Ikke råd til? Jamen skal jeg spæde til med de resterende finanser imod erhvervelsen af bemeldte chokoladebar? Vil det være pinligt for manden? Lyver han for barnet? Ville jeg selv tage imod denne gavmildhed? Mon han tager det ilde op, hvis jeg tilbyder min hjælp?".

Mine tankerække blev brat afbrudt da en dame med kirurgisk præcision knaldede en overfyldt indkøbsvogn op i min akillessene for fuld kraft.

Hvad ville du have gjort?

25. feb. 2009

F*ck you I wont do what you tell me!

Jeg er ked af at disse tider og disse internetweblogindlæg bærer præg af at der er en smule turbulens på arbejdet.

Igår tilbragte jeg en del tid med at konferere med en af mine gode venner over det dersens "telefonen" samtidig fik jeg talt med ham der er InformationsTeknologichef i skurvognen, ifølge ham bliver der ikke logget en bønne så i teorien kan jeg surfe løs som det passer mig når cheferne ikke er i nærheden. Jeg vil dog ikke gå og være fordækt omkring noget der burde være en menneskeret i dette vort informationsteknologiprægede samfund.

Ven og jeg nåede frem til at:

Jeg skal videre og mentalt i mit hovede er jeg faktisk allerede videre, jeg har truffet beslutningen så ingen grund til at hænge fast i selvmedlidenhed over hvor slemt det hele er.

Min profil på jobbet skal være lav, jeg passer mit shit uden at råbe op, uden at træde over de snævre grænser så der ingen undskyldning er for at afskedige mig, bider tænderne sammen og tænker på hvor dejligt det bliver når jeg får mit nye job. Tanker er toldfrie.

Så i øjeblikket har jeg syv ansøgninger i vandet, som sædvanlig er jeg overkvalificeret til et par stykker og underkvalificeret til et par stykker, tiden vil vise hvad der sker.

Kryds jeres små fedtede fingre børnlille!

PS tak for de søde kommentarer.

24. feb. 2009

For en tier blandet tak!

Jeg er lidt bekymret for min mentale tilstand....jeg har det som om jeg lige pludselig kunne "snap like a twig" som det hedder med et engelsk udtryk, altså som om jeg pludselig kunne tabe småkagerne og løbe ud i bilen efter mit sturmgewehr MP44 og bare myrde alle omkring mig, det sted hvor jeg midlertidigt er ansat.

Så jeg har kastet mig over det dersens jobsøgning, smidt fem ansøgninger afsted og allerede fået negativt svar på den første, det må da siges at være hurtig respons, så nu krydser jeg fingre for at jeg får de fire andre jobs så jeg kan vælge et af dem.

Ellers synes jeg faktisk at jeg er glad nok når jeg har fri, igår fik jeg konstateret at basspilleri er ligesom at cykle, når man først har lært det ja så glemmer man det ikke, spørgsmålet er som om jeg fik lært det godt nok første gang :o).

Synes ellers at der er forår på vej, Fie nede i den lokale netto havde gamacher på idag, og havde været så rar at tage hvid g-streng på inde under den sorte tynde gamache, hvilket jeg med et sultent blik kunne konstatere, da hun mindre elegant stod bukket over nederste hylde. We like!

21. feb. 2009

Help wanted II

På et tidspunkt løber jeg tør for overspringshandlinger, og det er ellers imponerende hvad jeg formår at få nået bare fordi jeg er "bange" for at skrive den ansøgning.

Opvasken er taget, vaskemaskinen pakket, der er sat musik på, jeg har ligget i jacuzzien og slappet af, texttv er gennemtrawlet for nyheder, jeg har overvejet at begynde at skanne gamle fotos ind på PCen, alt sammen overspring overspring.

Skal vi ikke aftale at hvis jeg lige lægger min nuværende bedste ansøgning ud her samt jobannoncen, så skriver i ansøgningen og så bruger jeg den der passer bedst?

20. feb. 2009

Dit bind. Med eller uden lokumspapir?

På Byggepladsen har vi fælles lokum, det er faktisk okay, man skal bare huske ikke at bruge de der håndklæder der hænger derude en uge eller to ad gangen.

Istedet skal man lave håndbevægelsen fra "The Julekalender" "bop bop" speedet fem gange op, så man kan få tørret lufferne.

En af velsignelserne ved fælles toiletfaciliteter er jo også at der hænger små poser med, hvad jeg troede var gaver, og hvis det er gaver, ja så er det nok en gave jeg ikke vil have, anyhow da den her fantastiskt lille pose heller aldrig bliver skiftet er dens volumen nu vokset til sådanne proportioner at det er lige til at glo ned i posen, hvilket jeg kom til idag.

Nogen af jer damer i pakker jeres brugte bind ind i lokumspapir, nogle af jer er hardcore og dumper dem bare ned i posen, det samme med de der små blodige mus....

Fremover skal vi så ikke lige aftale at i pakker dem ind allesammen?

PS sådan en pose den lugter ikke så godt efter 14 dage.

19. feb. 2009

Jeg ville bare

Ja undskyld at jeg sådan kommer bragende ind i dit feedreader, for du er vel også en af de dersens smarte der bruge en f'ødelæser og derved undgår mine ihærdigt opsatte google reklamer der sørger for brød til smørret?

Inat tilbragte jeg med at vende og dreje mig, ja det og så ligge og tænke tanker omkring hvordan det hele sårn går...livet universet og alt det der.

Jeg må have blundet for jeg vågnede med verdens største vandfed (spørg din lillebror) der gjorde at jeg fik overbalance og nærmest rullede ud af sengen eller det der....

Tihvertifald så nåede jeg ikke de store konklusioner i mine spekulationer og jeg glemte helt mantraet om at leve i nuet og carpe diem og alt det dersens selvudviklingshejs...og helt ærligt er det dersens NU ikke også lidt overvurderet kan vi ikke tage det bedste med fra før og så glæde os lidt over det der kommer? Onsdagssnegle for eksempel....det kan da gøre alle glade, ja eller nogen måske og det tæller vel også et sted.

18. feb. 2009

Lillemors Baby

Oh oh here he goes again tænker du automatisk og skutter dig lidt i kulden foran din farvefjernsynsmodtager af mærket Grundig imens du overvejer hvor i alverden vinterferien blev af?

Denne internetweblogpost kunne også hedde Parfiction nummer etellerandet og burde komme med i min 170 siders pamflet jeg skal tjene KASSEN på når en eller anden udgiver engang får øjnene op for mit geni.

Igår skulle "Vandrer Med Muldvarpepung" afhente et par af sine efter superbowlparty tilbageblevne remedier, han var lidt oppe at køre kunne jeg se på ham, og jeg huskede at være empatisk og spørge ind til hvad der trykkede ham (sårn kan jeg også være).

Det viste sig at hans Lillemor idag på arbejdet var blevet veludrustet med et styks seks måneder gammelt (grimt) spædbarn, imens det mødrende ophav lige skulle fixe (ryge en cigaret), det havde naturligvis afstedkommet af Frk VMM nu havde fået den gode ide at hun også ville udstyres med et sådant mere eller mindre grimt og spædt barn.

Han havde fået afværget krisen ved at bestikke hende med alle kvinders nemesis (70% chokolade for dem der var i tvivl) så hun igen glemte alt om at forøge sin antal som det forkyndes i bibelen.

Kan man ikke få en vaccination imod den slags?

17. feb. 2009

Og i morgen er det onsdag...

Jeg skal ikke trætte jer med de på arbejdet stadigt omsiggribende magtkampe, og fantastiskt fascistoide tiltag vi dagligt bliver udsat for.

Istedet vil jeg kigge fremad og konstatere at det dersens jobmarkedet da ikke er helt dødt, hvis man kan de ting som jeg bilder mig ind at jeg kan, så jeg skal til at søge med krum hals og alt det der.

Jeg havde egentlig planlagt at jeg ville finpudse min ansøgning på jobban idag, der var bare ikke tid til det og chefen hang over min rendegraver konstant for at se om jeg var inde på internettet :D.

Jeg burde egentlig kigge på den nu, jeg synes dog at der er så mange andre ting der trækker, nu hvor jeg ikke har fået surfet så meget som en eneste byte hele dagen. Måske er jeg afhængig?

13. feb. 2009

Things that make you go DOH!!!

Ny er jeg ikke den der kategoriserer min internetweblog med tags som, Sex, singleliv, mad, strik, pisos, bytur, druk, eller andre mere eller mindre seriøse bud på etiketter.

Dels fordi jeg skriver alt for indviklet til at mine fantastiske skriblerier egentlig kan kategoriseres så nemt, og dels fordi jeg ikke gider at gå den ekstra mil det er at ordne ting i små skuffer og kasser, jeg er mere end "hav alting på gulvet så ved du hvor det er" type.

Anyway, skulle dette indlæg have en etiket skulle det være Things that make you go DOH!!!, eller måske, bare DOH!, eller, dumheder, eller ...

Here we go.

Note til selv. Næste gang du langtidssteger en kylling i ovnen så husk at skrue OP for varmen istedet for kun at tænde ovnen.

Er der nogen der vil med på grillen?

12. feb. 2009

Morfar din lokale hippie

Da jeg var 17 tågede jeg rundt med guldbajere i hånden iført læderjakke og strithår og ville redde hele verden.

Specielt Nicaragua og den slags, det var nemlig før at nogen tænkte på det dersens Miljøet som man hører så meget om nutildags. Dengang var det meget oppe i tiden at gå på gaden og råbe.

"Amandla! Hvorpå resten af flokken skreg "Awetu" så "A luta!" de andre svarede "Continua!" Det betyder "Magten!" "Til Folket!" "Kampen!" "Fortsætter!", det var noget med dem vi dengang kendte som negere, dem der i dag hedder mennesker af afrikansk oprindelse og deres chefneger der hed Nelson Mandela, der sad i fængsel for at være neger.

Idag er jeg blevet lidt for magelig til at tåge rundt på gaden og råbe i kor, og ham der Nelson Mandela er holdt op med at være i fængsel selvom han stadig er neger. Så det hjalp da lidt.

Miljøet Morfar, miljøet hoster du i reklamepausen på lorteshowet "Venner" der kører i baggrunden, hvorfor er den skide sofa altid ledig? Er der nogen der har pisset på den?? Hvad sker der?? Igår lærte jeg at ham den halvfede hedder Chandler og nu kan jeg desværre navnene på dem alle sammen, selvom jeg kun har set et afsnit og det var udelukkende for at få fisse.

MILJØET! Morfar! ja ja... Idag er det mere miljøet jeg slås for, og jeg slås ikke mere, det begrænser sig til at affaldssortere og være pinlig ved at samle andre folks skrald op når jeg går tur rundt om Esrum Sø.

Så ja stir på mig, hvisk bag min ryg, jeg samler stadig skrald op fra naturen og smider det i nærmeste skraldespand. Måske hjælper det også om 17 år???

11. feb. 2009

Alt og ingenting

For en gangs skyld har jeg ikke haft lyst til at skrive på min internetweblog, ikke fordi jeg ikke har haft noget at skrive om, der har været rigeligt....magtkampe på arbejdet, idioti på arbejdet, nye ting på arbejdet, ting der ikke er i orden på arbejdet, ting der SLET ikke er i orden på arbejdet og andre ting.

For at fortælle om de ting er jeg nødt til at sætte almuen ind i hvad det er er jeg går og roder med og det har jeg slet ikke lyst til, lad mig nøjes med at fortælle at der er udfordringer nok for tiden og jeg går ikke glad på arbejde som jeg har gjort hidtil.

Jeg har masser af andre ting i pipeline som det hedder med et smart udtryk, og det skal i måske nok komme til at høre mere om når tiden er inde.

Ellers går det fakkertalt udemærket, jeg får klimpret lidt på bassen og korset mig over hvilke suppe-steg-is-Mustang-Sally-crap-røvballerock-numre de andre vil spille.

Tjaeh det var måske ikke meget jeg fik skrevet, det har dog allerede hjulpet lidt at få de her ting ned på skrift, så går det altsammen.

4. feb. 2009

Det er egentligt sjov

Det er egentlig sjovt som i mystisk hvordan mit humør pludselig fik et ordentligt hak her den anden dag.

Jeg er jo normalt den der altid har lidt overskud, eller lidt mere eller mindre brugbar visdom at dele ud af når min omverden trænger til det.

Still, selv om det gik galt igår er det dog en helt del bedre end for nogle år siden, hvor den virkelig indimellem var gal med humøret, der bare svingede fra glad til deprimeret, nogengange flere gange samme dag.

Måske det hang sammen med de gamles sygdom, og andre faktorer der ikke længere er i min dagligdag, faktorer jeg har fået expederet ud af mit liv.

Idag har været en fin dag og imorgen bliver en fantastisk dag!

3. feb. 2009

Fra min lever

Jeg kunne bruge denne plads på at lave sjov og spas igen, bruge den til at svine den til enhver tid latterlige regering, jeg kunne bringe et morsomt billede eller komme med betragtninger over hvordan jeg ikke forstår det kvindelige køn.

Jeg kunne skrive om de ting der foregår på min arbejdsplads, der er gået fra at være et vidunderligt drømmeland, med skønne kollegaer og et fantastisk sammenhold til at være noget jeg slet ikke kan begynde at beskrive for det vil bringe mig ned på et plan hvor jeg slet ikke har lyst til at reflektere i dybden over konsekvenserne af disse tanker og fakta.

Jeg kunne fortælle om hvor irriterende jeg synes det er at der aldrig er nogen hjemme når jeg kommer hjem fra arbejde, lyset er altid slukket, komfuret koldt og sengen tom.

Jeg kunne.....

2. feb. 2009

Morfar den store bassør

Indimellem i mit liv kommer der de der øjeblikke hvor jeg fanger mig selv i at tænke, "Aj det KAN jeg da virkelig ikke!". Heldigvis får jeg oftere og oftere fanget mig selv når jeg sætter den slags begrænsninger for mig selv og mit velfærd.

Nogengange må man bare sige til sig selv, at det her skal bare prøves, så derfor er jeg blevet tvangsudskrevet til at skulle afspille basguitar i et orkester.

Sidst jeg rørte en bas i vrede var i 1996 og jeg har faktisk ikke klimpret på en siden, så det skal nok blive godt.

Hvis jeg skulle bestemme (dont shoot I´m only the bassplayer) fik vi en forsanger som denne smækre unge dame med de tydelige talenter.





I lettere urelateret tråd er det idag 30 år siden at Sid Vicious døde, må knægten hvile i fred.

1. feb. 2009

Drengene de køler...

Ja nu er jeg jo normalt ikke den der strør om mig med de dersens nymodens hep-hopperudtryk, og i samme åndedrag må jeg med det samme afvise enhver form for relation til verdenssensationen Kølig-Kaj.

Idag skal fem drenge på den rigtige side af de 30 stå, bajer i hånd og skråle af den på mit domicil til lejligheden opsatte kæmpeskærm, hvorpå større og mindre mennesker af afrikansk oprindelse kaster sig ind i hinanden imens hvide mænd kaster svineskind efter dem. (Superbowl).

Forinden skal vi naturligvis spille Rock Band, Guitar Hero og Singstar til den store guldmedalje, og mon ikke vi lige kan tage Liverpools sejr over Chelsea med?

Alternativet var at tage på arbejde og hjælpe med at flytte nogle ting derude, planen var "det tager kun seks timer". Som kompensation ville jeg få, ingenting. Ja der står ingenting, heldigvis nåede jeg at takke nej tak, til at arbejde gratis seks timer idag, så drengene og jeg kan køle.