31. dec. 2007

Helvede ligger i Fredericia

Igår på Nytårsaften dag kimede min telefon, eller den kimede jo ikke for jeg har jo også en af de hersens nymodens gratis ringetoner man kan hente fra det store Internettet, der er vel ikke nogen der gider betale for det bras?



Nåmmen min telefon angav ved ringetone at der var nogen der ville i kontakt med mig, på skærmen stod "Privat Nummer" så det var umuligt at vide hvem det var der ringede, normalt når der står privat nummer er det et rimeligt sikkert væddemål bare at skrige "VI SKAL IKKE HAVE NOGET!" eller "DET BRUGER VI IKKE HER!" ned i røret da det næsten altid er nogen der vil sælge en noget. Denne gang sagde jeg dog bare et forsigtigt "Hallo?".



"Det er din mor, der ringer fra Fredericia", sagde stemmen.



Min mor døde jo sidste år, og med den levevis hun lagde for dagen er jeg sikker på at der var reserveret plads til hende nedenunder :o).



Så hermed er der ført bevis for at Helvede ligger i Fredericia!

30. dec. 2007

Lad os alle goere status

Ja eller lade være det er jo kun døde fisk der flyder med strømmen, som jeg vist nok malede på Dronning Louises Bro tilbage i 85, ak ja eller var det noget jeg drømte at jeg gjorde? Jeg ved det ikke, jeg kan bare huske at det stod der i årevis. Altid til inspiration når man kom forbi med bussen.

Jeg havde sådan et helt arsenal af busbilletter sorteret efter tidspunkter og datoer, så jeg altid havde en der passede med dato og klokkeslæt, dengang var billetterne fremstillet af tykkere og mørkere pap/papir og det var svært for chauføren at se hvad der stod.

Dengang var der mange busser og hvis man blev opdaget med en ugyldig billet på vej ind i bussen skulle man kun vente maks fem minutter på den næste ikke fordi det gjorde den store forskel jeg havde alligevel ikke noget jeg skulle nå.

Idag føler jeg nogengange at jeg har en del ting jeg skal nå, og jeg betaler altid 19 kroner for en åndssvag billet, så moralen må være at ældre fisk også flyder med strømmen indimellem...

28. dec. 2007

Endelig weekend!

Ja vi er jo nogle udvalgte få, der har holdt samfundet kørende mens i andre har badet jer gennem julen, sejlet i metertykke sovsesøer fra det ene griseorgie til det andet, med munden fuld af flæsk, sylte og svesker.

Næste punkt på min dagsorden bliver et halvandet times jacuzzi bad komplet med badesalte og andet godt, imens jeg bare stener og falder ned oven på en dag så hektisk at Onkel Adolf gladeligt ville have byttet den for sin ellers ret kaotiske fødselsdag i 45.

Jeg kørte forbi den lokale fødevarepusher for at fouragere, og måtte opgive da det ikke var muligt bare at parkere sit automobil, det var som en scene fra "Dawn of the Dead" for nu at citere :o).

Imorgen skal jeg hjem til en god ven der har fået konefri, og hvad gør en mand så? Går på bar? hyrer strippere? Holder fest? ...... Nej da han inviterer drengene over for at gennemføre Guitar Hero III, hvilket bliver enormt pinligt for mig hvis ikke jeg gennemfører Anarchy in the UK fejlfrit, da jeg engang var med i et band der havde den på repertoiret.....tror det var i 63.

Nå dudes og dudettes Jacuzzien kalder :o)

25. dec. 2007

En Shreklig ringe ide

Det fungerer bare ikke med Shrek på dansk, jeg krummer så meget tæer at de allerede er brækket flere gange.

At historien så er sådan rimelig ringe hjælper nok heller ikke det store :o).

Det er tider som denne man får lyst til at hive Champions League finalen fra Konstantinopel år 2005 frem igen, mon Liverpool igen igen igen igen igen igen får vendt de 3-0 de er nede ved halvleg? :oD

24. dec. 2007

Morfar paa nabovagt

De fleste indbrud sker jo i juledagene, så for at det ikke skal ske for mig, vil jeg patruljere gaderne her i Værløse med mit sturmgewher 44 og hvis jeg ser nogen med store tasker (ikke den slags tasker) eller sække vil jeg øjeblikkeligt (inspireret af PIS) gå i aktion og nedskyde dem for fode.

Ud over det er jeg jo nu den lykkelige ejer af et styks bagemaskine, og jeg kan lykkeligt erklære at den virker! den larmer og den er langsom, det gør dog mindre da den virker perfekt og har timer, så jeg vågnede til friskbagt brød her til morgen.

God jul børnlille

23. dec. 2007

Attentat paa leveren

Igår telefonerede jeg min ven Jordbærhjelm for at recognosere om der eventuelt ville komme flere villige singlehunner i den fødedygtige alder til den store parfest på Islands Brygge, ikke fordi de skal være i den fødedygtige alder, det lyder bare federe. Det må være et udtryk der stammer fra før piger fik menstruation som niårige.....

Nåmmen jeg fik opklaret at til alles store overraskelse havde den enlige singlehun, der var tilmeldt, nu meldt fra. Tilgengæld var et par mere med deres baby tilmeldt så vi nu blev fire par med babyer, et barnløst par og så undertegnede. Sømmet blev ramt på hovedet da jeg fik beskeden, "Så du skal ikke drikke dig stiv og larme som du plejer".

Så Option D hasherfest here I come! Så kan jeg drikke mig stiv og larme som jeg åbenbart plejer. :o)

alcoholic_liver.jpg

22. dec. 2007

Morfar paa glatis

Imens alle klaphætterne var ude for indkøbe de sidste julegaver til folk der alligevel ikke sætter pris på dem, var jeg et smut i den alt andet end lokale skøjtehal for at adsprede mig og udfordre mig selv.

Lad mig med det samme konstatere at jeg kan stadig! det er temmelig lang tid siden at jeg spillede for det dengang lokale ishockey hold -på trods af det kunne jeg spænde skøjterne på og ubesværet bevæge mig rundt som en hind i en skovlysning, mjaeh eller jeg bevægede mig ihvertfald.

På et tidspunkt er jeg helt sikker på at jeg så en fedladen kanin banke sin ene pote i isen imens den råbte, "Du skal passe på begge ender på samme tid Morfar!".

Hvor var det fedt at fræse rundt på isen igen! mine kompatrioter fik hurtigt slidt sporte inde ved banden op så den reneste is var ved midten, jeg strålede af glæde da vi var færdige.

Idag var en god dag!

20. dec. 2007

En lettere rodet internetweblogpost

Det plejer den iforvejen ufatteligt lave kvalitet jo ikke at blive påvirket nævneværdigt af så læs du trygt videre kære hvæser.

Efter at se nogle helt fantastiske ungpigebryster i avisen i dag har jeg besluttet at jeg i solidaritet med de unge kvinder fremover altid vil bade topløs. Så mangler jeg bare nogen til at sponsere entreen til badelandet for som Gramsespektrum så poetisk udtrykker det: "42 kroner for at komme i svømmehallen?!!".

Idag blev min arbejdsnisse så afsløret, han må have ligget i dvale de sidste 19 dage for først i dag lå der noget på mit bord, en kæmpepakke toffifee! I et kort sekund troede jeg at mit cover var blæst og at de havde afsløret at jeg var "Morfar" fra "Uden Relevans", så fandt jeg ud af at det bare var et udtryk for ringe fantasi og dårlig smag. en sygeligt dårlig kombination så ofte illustreret af Louise Skrævert.

Jeg fik under en kort samtale med "Vandrer Uden Klokke" konstateret at option C "parfest på Islands Brygge" vil inkludere to gravide kvinder og en tæl dem igen en hel singlekvinde, så skal vi ikke bare erklære den fest for død?

Nåmmen jeg tror sgu jeg tager i svømmehallen, er der nogen der vil med?

Og hvor melder jeg mig ind i Topløs Front?

17. dec. 2007

Party like its 1999

Ak ja om 14 dage går det løs!

Det er det sædvanlige hvert år, man aner ikke hvad man skal Nytårsaften og man staller og staller i håb om at et bedre tilbud end at sidde derhjemme og se gamle afsnit af TV Shop på VHS på en frydefuld magisk vis skulle vise sig.

Man stikker lidt til vennerne "hvad skal i?" Man prøver at bestikke og true de nærmeste til at holde fest eller hvis de selv skal til noget der lyder fedt at få dem til at forhøre sig om man ikke må komme med.

Det sidste man gider er at sidde i en hal på Amager og have betalt 1.695 kroner for tre retter mad og "Fri bar" hvor der er elendigt foder og kun to bartendere til at betjene 500 mennesker der vil have gratis øl.

Så jeg vakler mellem A: Dødssyg "vi drikker ikke" fest, B: At få truet Q til at holde fest, C: Parfest på Islands Brygge og jeg er ikke ligefrem et par er jeg? og sidste option D: Hash og druk hos perifer ven der ikke aner hvor mange eller hvem der kommer til hans fest.

Hvad skal jeg vælge? A,B,C eller D???

16. dec. 2007

Firmaets Grufulde Julefrokost

Whatever happens in Vegas stays in Vegas som man siger i Amerikas Forenede Stater, det må vi så håbe at alle deltagerne ved firmaets formidable julefrokost lever op til for ellers ser det ud til at det bliver en trist jul i mange hjem i år.

Højdepunkter fra festen inkluderer Morfar der danser med diminutiv pige af Grønlandsk oprindelse, hvorefter hun nærmest kollapser af druk. Pige der iført lårkort nederdel falder på dansegulvet hvorefter hele festen kunne konstatere at trusser ikke var en del af hendes garderobe, 80 kroner for en 1½ liters cola, en stand up komiker der ikke var morsom, et afdanket 80er band gendannet til lejligheden (der er penge i julefrokoster) og en del ansatte der kyssede på tværs af afdelingerne ansatte der aldeles ikke burde kysse :o).

Så alt er ved det gamle åbenbart...

15. dec. 2007

Ekko og store bryster

Hup! Hmm hvad er det med mig og de der overskrifter?

Nåmmen jeg var i biografen den anden dag for at se en film, meget belejligt viste de så en film jeg gad at se.

Jeg har sådan et ambivalent forhold til Kim Bodnia, han spiller altid psykopat eller dybt skummel, i de voksenfilm han er med i altså film for voksne ikke "voksenfilm" :o).

Her følger så min anmeldelse af filmen Ekko:

Filmens højdepunkt er cirka en time inde i filmen hvor der er et closeup af den kvindelige medskuespillerindes biguns/hooters, jeg ved ikke hvad hun hedder og jeg gider ikke slå det op.

Jeg tror ikke at den bliver den store succes, vi sad seks mennesker i en biografsal med plads til 400 hvis man nu havde lavet om på proportionerne og bare vist damens bryster i halvanden time og så et closeup af Kim Bodnia i ti sekunder tror jeg det ville være en bedre film.

Det værste ved at vi kun var seks mennesker i biografen var vel at fire af os kom ind på fribilletter :o)

Morfar filmconnaiseur

12. dec. 2007

Samtale med chefen, Darcy og fede patter

Det anbefales at høre Smashing Pumkins med "1979" til denne internetweblogpost.

Tjaeh jeg har haft travlt, ikke rigtigt med andet end at arbejde, jeg kan dog forsikre jer om at jeg lever endnu.

Den berømte samtale blev udsat så vi har lige haft den og ganske som ventet spurgte chefen om jeg ville være lorteområde (c) ansvarlig og jeg sagde pænt tak men nej tak. Til min overraskelse syntes han at det var fint at jeg meldte det klart ud fra starten. Another first! en forstående chef! Han lyttede også til mine ønsker og håb, skrev dem ned og lyttede. Vildt altså!

Så nu er jeg lorteområdeansvarlig indtil en ny kuli er blevet ansat, hvilket sker per 1ste februar.

Der håbes i krogene på en veldrejet blondine med manglende realitetssans, gavmild med sine kønsdele og fede patter: Realiteterne bliver garanteret alt andet end vore fromme håb.

Vi havde forestillet os noget i retning af Ms Darcy fra "Ifærd-med-at-ødelægge græskar".

På fredag er der så julefrokost og min lever vånder sig allerede ved tanken.

Fremtag kaktuspiller :o)

8. dec. 2007

Gratis Butik

Inde i København, som overraskende nok blev kåret til mest beskidte by i Danmark af TV2 der havde udskrevet en konkurrence hvor man kunne sende billeder ind af beskidte gader. Her tænker kyniske Morfar så: Mange mennesker i København lig med mange billeder lig med København vinder no shit Sherlock!

Nåmmen der inde i Københavnstrup ved Søerne er der gangtunneller så man kan gå under de befærdede veje istedet for at blive kørt over (fik i den??). I en af tunnellerne har nogen hængt et skilt op med ordene "Gratis Butik" samt en mælkekasse, på et andet skilt står der så at man bare kan tage tingene i kassen.

I dag lå der så et medicinglas og et par blå jogginbukser til de hurtige.

Det er dog en sjov ide :o)

7. dec. 2007

Thing that make you go boohoo

Idag da jeg bakkede Det Hvide Lyn ud fra en ninjaparkering (halvdelen af vognen indenfor stregerne) i pisøsregnvejr og duggede ruder på den ufede måde var jeg ved at banke et medlem af det kvindelige køn ned med bagenden af automobilet.

"Hey!" skreg hun, derefter en masse skældsord og eder generel retning Det Hvide Lyn og jeg, disse hørte jeg dog ikke da A7X bragede ud fra anlægget.

Den rare dame havde ikke fundet det nødvendigt at have lys på sin sorte cykel, og iført sit mørkeblå regnsæt var hun nærmest umulig at se da jeg jo bakkede ud og baglygternes lys reflekteres ikke i cyklens reflekser, hvis cyklen da havde reflekser det så jeg ikke da jeg lige skulle sunde mig.

Senere på min rute på vej til arbejde så jeg en masse blå blink ved en ret stor vej, jeg kiggede over for at se om det var panserne der havde razzia, det var det så ikke lige....Det var brandvæsenet der var ved at genoplive en der var blevet kørt ned af en bil, den anden person der lå på vejen var dækket af plastic....Gad vide om han/hun var død? Trist at tænke på.

Så FÅ FOR HELV! noget lys på og nogle reflekser, hvis i skal køre rundt i megaregnvejr og kulsort mørke så lover jeg at kigge lidt bedre efter jer til gengæld.

4. dec. 2007

Parfiction # mange

Vi kørte langs strandpromenaden i en mindre græsk turistfælde, zigzaggende mellem liderlige behårede grækere med små 30 kmt, to mennesker på en scooter, mig ved roret og hende bagpå.
"Jeg elsker dig!" skreg hun og knugede sine arme rundt om min brystkasse.

Jeg gassede op for scooteren, vendte hovedet og skreg tilbage, "HVA??!" Selvom jeg udemærket godt hørte hvad hun sagde første gang.

"JEG ELSKER DIG MORFAR!" skreg hun lige ind i mit øre, (nej jeg havde ikke styrthjelm på den slags er for statsministre og småbørn) og i et uendeligt kort sekund, jeg har ledt efter lige siden følte jeg mig infamt lykkelig.

3. dec. 2007

Nis mig dit store handyr!

På min nye forbedrede marmeladefabrik gik chefen idag i konfliktsky-mode og turde ikke konfrontere mig med konsekvenserne af kollegas nylige opsigelse.

På onsdag er der dog MedarbejderUdviklingsSamtale og der vil jeg fortælle ham hvor han kan putte sine planer om at jeg skal være ansvarlig for "Lorteområdet (c) hen, og det er ikke et sted hvor solen skinner.

På den mere lyse side er jeg blevet nisse for en kollega der som den eneste i afdelingen drikker te, så hvad kunne være mere oplagt end at gemme hans precious my...precioussss thermokande med te i??

Som tænkt så gjort, tror i han opdagede det?? NEJ! sheesh så er det altså svært at være nisse når folk ikke engang opdager at man nisser dem.

2. dec. 2007

Tak skal i have! part II

Jeg må sige at det har lunet mit hjerte med alle de søde fødelsdagshilsener jeg har modtaget telefonisk, smsisk, og via elektronisk post. Tusind tusind tak.

Det er synd man kun har fødselsdag en gang om året.

Idag står den så på afslapning, eventuelt lidt slibning på spartlerierne på "kontoret" og ellers så bare ingenting end at flade u..

Jeg skal også lade op til imorgen hvor jeg vil sige fra over for min chef og fortælle ham at jeg ikke vil overtage dræberjobbet, eller jeg regner med at det bliver imorgen, ellers bliver det senest den 5 december hvor jeg skal til MUS samtale.

Man I need a drink! :o)

1. dec. 2007

Fødselsdag og forfremmelse

I dag er så atter dagen hvor jeg fylder år.

Er vi så kommet meget videre blevet meget klogere? Har det sidste år stunket eller var det egentlig ok?

Mange ting lært jeg har, tale som Yoda stoppe med jeg skal igen.Alle erfaringer man gør sig er vel gode idet man forhåbentlig lærer af dem og undgår de samme fejltagelser igen, året har dog også bragt nogle positive ting såsom et nyt fedt job. Hvis jeg overfladisk skal gøre status har det faktisk været et fint år fra sidste fødselsdag til idag og det næste år bliver helt suverænt.

På min nye marmeladefabrik har den ansvarlige for et kompliceret og indviklet område lige sagt op fordi hun har stress, jeg fungerer som hendes backup og står dermed med labberne dybt begravet i gryden med varm lort.

På mandag vil min chef komme hen til mig og tilbyde mig hendes stilling, da jeg jo er hendes backup og dermed nummer to i køen, der er dog den hage ved det at jeg ikke vil have hendes stilling, så jeg vil takke nej. Det ekstra guld der vil følge med kan ikke opveje manglende fritid, stress og det faktum at der er allokeret 17 timer til et job der tager 37 hver uge.

Så tak dog nej tak chef.

Idag er en god dag.

Kram Morfar