google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: marts 2007

30. mar. 2007

Morfar: Fed med de unge

Bizart egentligt: En af sponsorerne til Dansk Pladevender Præmie Show (DDJA) i går var firmaet med det poetiske og velklingende navn. "Lej et Lokum".

Alligevel var der kun syv toiletter til deling til fire tusinde mennesker.

Heldigvis var de fleste af os på kokain og amfetamin, så behovet for latrinære udfoldelser var ikke så udtalt som på for eksempel Roskilde Festival.

28. mar. 2007

Tonstunge tissebleer

Det er vel igen tid for en forudsigelse af aftenens kamp.

Vesttyskland Danmark 0-2

Målene scoret i anden halvleg begge to.

Milos V. Jeg sender dig et girokort denne gang ^^.

*disclaimer* Som sædvanlig frasiger jeg mig enhver form for ansvar for eventuelle økonomiske tab som følge af mine profetiske råd. Det er svært at spå specielt om fremtiden!.

25. mar. 2007

Hvad sagde jeg? Part II Samt boerneopdragelse

Flere vanvittige rablerier fra den gale mand og en opbyggelig historie om børneopdragelse.

Arthur Rimbaud, se DER var en mand der forstod at fyre den af! Fire år med en kometkarriere for derefter at forsvinde sporløst indtil man dukker op død på et hospital. (Wake up dead).

Fernando Morientes, ja jeg skulle have spillet på mine egne forudsigelser gode gamle Nando vendte vrangen ud på Fætter Aggers fætter (the real deal) og Spanien var foran 1-0. odds lort på første målscorer, håber at Milos Vendettas er glad nu, hvor jeg har fordoblet hans formue, mon der nu falder lidt degneregn af fra Urbanprofeten?

I går var jeg hos en af mine venner (for at se bold), der var midlertidigt i besiddelse af et styks drengebarn på otte år. Drengen siger til mig,

"Kom vi skal ud at spille fodbold".

"Jeg har ikke lyst til at spille fodbold" fortæller jeg ham,

"Jamen det SKAL du!"

"Hør her knægt, jeg har ikke lyst til at spille fodbold!."

"Jamen JEG har lyst til at du spiller fodbold!" råber barnet.

Jeg kigger på ham og siger følgende:" Ved du hvad min dreng, det er på tide at du finder ud af at livet langt fra handler om hvad du vil og ikke vil, hvis du vil spille fodbold bliver det uden mig".

Jeg har desværre en lidt grim fornemmelse af at det barn aldrig møder nogen former for udfordringer og altid får hvad det peger på, for det var respekt jeg kunne læse i hans øjne, da han uden at protestere gik udenfor på græsplænen iført min homie for at spille bold i mudderet.

23. mar. 2007

Hvad sagde jeg?

Imorgen er det tid til det store opgør.

Jeg taler ikke her om en eller anden middelmådig halvskaldet amagerdrengs ligegyldige forudaftalte flæskning af Andrade.

Det drejer sig naturligvis om den livsvigtige kvalifikation til hvad det nu end er vi skal kvalificere os til i fodbold.

Jeg kan spare jer to timers angst og bæven, Spanien vinder 2-1 på mål af Fernando Morientes og Xabi Alonso, sidstnævntes kasse bliver sat ind inden for de sidste ti minutter, hvorefter Danmark reducerer og kæmper forgæves for udligning.

Her er så et pre-emptive "hva sagde jeg?".

22. mar. 2007

Imagine Focus

Sikke dog en dobbeltmoral, den ene dag tordner han fra sin trone af hovmod mod amerikaniseringen af vort samfund, den næste internetweblogger han med engelske udtryk.

Har du også nogengange den følelse af at livet glider forbi dig som fint sand løber ud mellem ens fingre på en strand?

Man/jeg skovler og skovler med hænderne, prøver at bygge noget op, men hver eneste gang er sandkornene for fine og alting falder i ruiner.

Hvad helvede handler det om?? Hvorfor kan jeg ikke bare fokusere på en enkelt ting? Få bygget bare et enkelt skide sandslot op???

Morfar uden for mange korn i sandkassen.

21. mar. 2007

Morfars droem

Jeg ved ikke hvorfor, men lige siden jeg engang gik i skole har det været min drøm at eje en Peugeot 205 1.9 Rally E bil.

Jeg aner intet om biler, har aldrig rigtigt interesseret mig for dem før her i mine senere år, hvor jeg vel egentlig burde have en Suzuki Liana Stationwagon til konen, vores 1.8 børn og undertegnede.

Jeg er ikke en særlig god billist, ja faktisk elendig, en tilstand der er opstået som følge af en obskøn blanding af en alkoholiseret kørelærer, der intet lærte fra sig, manglende rutine og min grænseløst klejne tålmodighed.

Jeg har tilbragt 1½ time med at sidde og glo på bilannoncer selv om jeg udemærket godt ved at jeg aldrig nogensinde får købt sådan en slæde. Jeg har intet behov for en bil, jeg har ikke råd til alle de udgifter der medfølger....

Måske er det bare endnu en overspringshandling inden den store kraftanstrengelse jobsøgning.

20. mar. 2007

Morfar definerer det ultimative svin

I dag da jeg træt og udmattet slæber mig hjem fra endnu en dag på den anstalt for mentalt retarderede jeg har den tvivlsomme fornøjelse at kalde min arbejdsplads får jeg øje på to parkeringsvagter der fejt og uretfærdigt er ifærd med at udstede en parkeringsafgift til en invalidebil der holdt parkeret på en med skilt markeret invalideparkeringsbås.

Jeg mærker en retfærdig harme trænge sig på selv om det ikke er mit fartøj der er ifærd med at blive pålagt parkeringsafgift, så jeg spørger. "Eh undskyld hvordan kan det være at i skriver den bil der? Den har jo invalideskilt på!".

Parkeringsvagten replicerer med et venligt smil, "Det er fordi skiltet er falskt min ven".

Det må da være definitionen på det ultimative svin! En person der forfalsker et invalideskilt for at kunne parkere på handikappladser!!!.

Helt ærligt hvor er folks moral?

19. mar. 2007

Morfar spoerger alverdens kvinder om et vigtigt spoergsmaal

Jeg har observeret det flere gange, forskellige steder i landet og forskellige steder så som biografer, restauranter på gaden, osv osv.

Jeg har kradset mig i mine Don Johnson Skægstubbe, måske endda i hovedbunden, og jeg har undret mig.

Jeg har kontempleret teorier af mere eller mindre ondskabsfuld art såsom at sadistiske kvindelige frisører vil have hævn over ugerninger begået af ofrene i tidligere liv fremprovokeret af usynlige karmaspor.

En anden teori kunne være at ofret er gået ind til den lokale frisør og har sagt, "Hvad kan jeg få for 1200 kroner?"

Men NU vil jeg have svaret, da jeg ved at mange kvinder læser min internetweblog.

HVAD er det der får kvinder til at klippe sig helt korthåret i nakken og siderne, og så have en kvast af Ræverødt/henna hår på toppen af hovedet i en let pjusket men længere udgave af en fuglerede?

Jeg VIL vide det!!!

18. mar. 2007

Come back Myra Hyndley all is forgiven!

Jeg gider ikke engang udlove en præmie til den der kan fortælle hvor den sætning kommer fra, for dels er det alt for nemt, hvis man efterhånden kender lidt til mig, og dels har jeg verdens klogeste læsere som bare gætter/ved den slags på ingen tid.

Jeg glæder mig virkelig til at holde et par dages fri om et par dage, det er et stort stress og jag på arbejdspladsen, hvor jeg efterhånden føler mig drevet rundt i manegen som en lille hundehvalp pga alle de mål og deadlines der skal nåes, samtidig med at vi er grusomt underbemandet.

Jeg har overvejet at søge et nyt job der virker ret interessant, men det er desværre et et-årigt vikariat, men mon ikke jeg kan nå at gøre mig selv uundværlig i løbet af et år???

Jeg tror jeg søger det og så må jeg se om de vil have mig til samtale.

17. mar. 2007

Der er intet fejet ind under gulvtæppet









Ja ja jeg ved det! En politisk præget internetweblogpost giver ingen læsere og ingen kommentarer.

Men i det mindste er her da et billede af Lousie Frevert i trekantsex.

Jeg mener at vores Kulturmedister øjeblikkeligt burde gå af, grundet hans usandsynligt dårlige og naive forsøg på at true sig til mere positiv mediedækning til højrefløjen fra DR.


Nu kan man jo ikke længere skrive at nogen burde brænde hans hus af, så det lader vi være med, men måske når man hedder Louise Skrævert kan man gribe nogle påstande ud af luften og når offeret så vil have oprejsning bare sige at det var noget man havde hørt.





Jeg har hørt at Brian Mikkelsen er ualmindeligt dum, og ude af takt med den virkelighed han skal forestille at være en del af.

No Future, No future for you!!!

I dag da jeg var ude at køre med undergrundsbanen, holder toget foran Christiania Station. En eller andet skvaddernosse har holdt fast i en togdør og toget foran kan ikke bevæge sig før en af hverdagens (og weekendens) helte Togtroldene har årdnet døren.

En lillle pige (3-4år) kigger op på sin far og spørger." Skal vi så holde her?".

Faderen kigger ned på hende og vrisser så surt til det miniscule pigebarn. "JA vi skal holde her til de får styr på deres LORTEtog!".

Tak for sangen sømand! Sikke dog en elendig forælder.

16. mar. 2007

Endnu en gang selverkendende romantikerbræk

Jeg er rastløs i dag, eller det er jeg næsten hver dag, men i dag er det mere udpræget end sædvanligt.

Hvis jeg nu var rigtigt kreativ kunne jeg jo skabe noget, eller på anden konstruktiv vis formidle min energi på noget konkret.

I stedet bliver det vist bare til at sidde og stene på indernedded indtil energien er fuset ud af mig som en slatten ballon fra Dyrehavsbakken.

Hvis jeg en dag får kanaliseret den energi ind i noget aktivitet, kunne jeg sikkert blive noget stort.

Det værste er at jeg kan erkende at det forholder sig sådan, men ikke formår at få gjort noget ved det alligevel.

15. mar. 2007

Ekshibionistisk selvhad

Min internetweblog er som et lille barn der står bedende, mens det hiver sin mor i skørterne (ak ja hvorfor går kvinder ikke i skørter mere?) og tigger om en is.

"Du skal skrive noget Morfar, du skal! du skal!".

Jamen lille internetweblog, det skal jeg nok når jeg får tid og overskud, men lige nu er Morfar rigtig rigtig optaget af om der skal lægges nyt gulv i badeværelset eller om han kan nøjes med andre mindre drastiske tiltag.

Når jeg nu engang får noget afklaring skal du nok få din is, din lille plageånd.

14. mar. 2007

Morfar taber kontaktlinse med 80 kmt.

Her i morges da jeg skulle på min elskede arbejdsplads var jeg en smule/ret forsinket, på grund af at det tog længere tid at sove end beregnet.
Normalt vågner jeg på slaget og springer ud af sengen frisk som en irriterende havørn, men imorges foregik alting i Zombietempo indtil jeg indså at jeg kun havde 16 minutter til det jeg normalt er en halv time om.
Så jeg fræser ned af den store vej på min scooter og vinden flår mig i fjæset, en tåre opstår i mit øje og vupti falder mine ene kontaktlinse ud. den lander så på min kind, jeg kører på dette tidspunkt 80 kmt, bag en lille håndværkerlastbil der også drøner derudad, men pludselig kan jeg bare ikke se noget.
Jeg får bremset op og idet jeg skal til at redde den forfløjne linse får jeg raget den væk fra kinden, "Fårrrk tænker jeg, det var den linse".
Da jeg ankommer til min destination får jeg øje på at på mit ene lår ligger en sammenkrøllet lille form, den manglende linse!
En fantastisk start på en mærkelig dag

9. mar. 2007

Morfar møder et ubehageligt menneske

I dag var jeg på vej på biblioteket på min elskede scooter Elvira, jeg kører 60 kmt på en vej hvor man må køre 60, der er to vejbaner og jeg kører på den inderste.

Pludselig bliver jeg overhalet af en bil med en utrolig høj fart, måske 100 kmt, den stryger lige forbi mig så jeg er ved at vælte, det eneste jeg når at se er: Bilen er Bordeauxrød, det er en Peugeot 405, i bagruden var der en "Brøndby IF"-streamer samt et stort klistermærke af en hånd der giver "fingeren".

Hvis du kender ejeren, så bed ham om at køre pænt og tage klistermærket af, der er altså plads til forbedring i hans opførsel.

Kærligst Morfar

8. mar. 2007

Morfar roser Ruth Evensen

Og hvad har du så opnået Ruth Evensen?

Du har foreløbig kostet Københavns kommunes borgere 14.000.000 i smadret ejendom.

Hertil kommer den regning for Idiotiets overarbejde, samtlige knippelsvingere fra Jylland render rundt herovre nu og tæver løs.

725 mennesker er blevet sat i fængsel i kortere eller længere tid, endnu en samfundsudgift.

Du har formået at samle HELE det autonome miljø bag en fane, nemlig kampen mod din religiøse bevægelse.

Du har fået smadret et 110 år gammelt hus, med en ufattelig stor sentimental værdi for mange, en af mine kollegaer fortæller at der i 60erne var boksning i folkets hus på Jagtvej. Min gamle fader mødte min mor til dans i Huset på Jagtvej. Kvindernes internationale Kampdag, blev vedtaget i det hus. Det var et af de sidste originale huse fra den tid på Nørrebro.

Pålidelige kilder mener at vide at Faderhuset ikke har penge til at bygge nyt på adressen, hvad ville i så med huset?

Godt klaret Ruth, du er virkelig Guds kvinde her på jord.

Nu starter kampen mod de homoseksuelle så. Jamen god vind Ruth! Held og lykke med projektet, hvordan vil du gribe det an? Vil du købe bøssernes lejligheder og rive dem ned?

Morfar harcelerer over Kvindernes internationale kampdag

Kvindernes internationale kampdag

Read my lips!

Så længe der findes idiotifremmende dameblade som Woman, sirene, og hvad fanden de ellers hedder så er kvindekampen en død sild.

Grunden til at kvinder ikke brænder bhér mere er at de brænder sig på bøjlerne.

OG så længe man skelner mellem køn og person har man stadig et problem i forhold til at være et godt menneske i min lille fedtede bog.

7. mar. 2007

Evolutionen kører videre

Jeg sidder i undergrundsbanen og forsøger at læse en af dagens 5 gratisaviser, da tre tweens/teens kommer ind (tween er en der ikke er gammel nok til at være teenager).

Alle tre er majet ud i det seneste look, sorte stramme bukser, små bitte sorte sko, falsk gucci-taske på størrelse med en rejsekuffert, store "guld"øreringe, hvor der rigeligt kan sidde en papegøje eller to. Tonsvis af makeup og så den uundværlige mobile telefon i hånden.

Da jeg var ung i 1890erne opfandt Thomas Edison rejsegrammmofonen, senere kom walkmanden, eller discwalkeren, altså kort sagt bærbare musikafspillere, nu er man nået til MP3 afspillere og seneste skud på stammen den mobile telefon.

Forskellen fra fortiden til i dag er at dengang var det en PERSONLIG afspiller, og man bar høretelefoner så man ikke forstyrrede andre.

Evolutionen har nu sørget for at den slags er fortid. Alle tre små piger havde en telefon i hånden der spillede musik, for fuld skrue ud af højttalerne i telefonen, så hele togvognen var indlagt til at høre deres crapmusik.

Egentlig burde jeg vel have statueret et eksempel og smidt en af deres telefoner (med dem limet fast) ud på en perron, men i stedet for valgte jeg at udholde dette terrorhelvede og gå hjem og bitche på min internetweblog.

Hvor mange her har set "Falling Down"?? Jeg forstår hovedpersonen mere og mere :o).

6. mar. 2007

Sikke dog et liv

Jeg tror at jeg trænger til ferie, ikke bare et par dage foran fjernsynsmodtageren på sofaen. men sådan en lang lang ferie som et krydstogt på seks uger, eller en tur med den Transsibiriske Jernbane.


Det skulle efter sigende være så kedeligt at det er fedt og det åbner helt nye perspektiver for en at man kan køre med tog i otte timer for fuld skrue uden at se andet end steppe.


Min nye underbo er gået grassat og vil have et nyt loft, hun vil også have en skriftlig garanti på at skaden er udbedret når den engang bliver det, forøvrigt mener hun at rørføringen i hendes loft på toilettet ikke er i orden og den vil hun have lavet om, for min regning.


Jeg ville gerne tage på tur med den Transsibiriske Jernbane i en seks ugers tid og så komme tilbage og alt var i den skønneste orden.


Heldigvis har jeg dog mit andet liv, hvor jeg er freelance stylist og vært på en klub.


5. mar. 2007

Ungdomshuset genopstår

Ungdomshuset genopstår se hvorhenne længere nede i posten :o).

Det gik først op for mig, hvor meget "systemet"/"The Man" hader Ungdomshuset og dets kultur, da jeg så live på min fjernsynsmodtager, hvordan huset bliver smadret sønder og sammen.

Der foreligger en klage over nedrivningen, men man har tilsidesat al gængs lov og startet nedrivningen inden klagesagen er behandlet!!!. Det er sådan lidt Nationalsocialistisk tankegang, "Vi ulovliggør alle andre partier og udskriver valg igen".

Det er ligeså sindssygt som at vi skulle stemme om EU to gange.

Nedrivningen foregår forøvrigt uden at bygningen er dækket af så alle naboer i 300 meters omkreds vil have støv alle vegne de næste 14 dage.

Anyway, da jeg stenede rundt I SL kom jeg til "Danmark", hvor der var nogle der diskuterede Ungdomshuset. Det var der jeg fandt ud af at det er blevet genopbygget i Second Life.

På en måde lever det videre derinde, hvad var det man sang i 1968? "I kan ikke slå os ihjel" :o).

*Disclaimer* Morfar tager afstand fra alle former for unødvendig vold.

3. mar. 2007

Sejle op ad åen

Tjaeh min underbo kan gøre det....

I sit køkken!!!

Der løber vand ned fra mit gulv og ned gennem hendes loft...

Der er åbenbart en læk et sted i min fine kloakering, så af med gulvet (hvoraf flisernes nedlægning alene kostede 12.000 plus selve fliserne 800 per kvm), så må vi jo se på skaderne, på mandag.

Det er bare så latterligt ærgeligt at jeg slet ikke kan begynde at beskrive det. Igen slår den makedonske VVS-mand fra Helvede til. Godt jeg ikke har en regning på det, for så ville hans forsikring (hvis han havde en, hvilket han ikke har) jo have dækket udgifterne... Eller noget.

Hvordan kan det være at jeg konstant er så uheldig for tiden?

Pis oss x 10.000.000,00