28. feb. 2006

Morfar på date: Med katastrofale konsekvenser



Morfar på date: Med katastrofale konsekvenser

Kom her børnlille lad jer underholde af en sand historie fra det virkelige liv, kom bare nærmere find jer en plads foran gyngestolen.

Sid stille Sussi Ku!, sådan så er der vist ro. Nu sker det jo langfra hver dag at Morfar går på date, faktisk kan man sige det sker aldrig. Men selv en død høne kan vel finde et guldkorn, nogen gange tager tilfældighederne eller skæbnen over og tingene sker bare.

Der var tivoli i byen, ikke et af de der store faste installationer med høje tårne og dovne fadbamser til overpris, nej vi snakker om et omrejsende tivoli, et af den slags hvor ringene er mindre end flaskerne på ringkastet, hvor lykkehjulet kan stoppes med en fodpedal og radiobilerne sidst blev efterset for 20 år siden af en halvfuld inspektør der havde fået stukket næven fuld af sorte penge.

Og Morfar havde en date. Jeg havde mødt hende ved poolen på hotellet, for jeg var på ferie, i noget der dengang hed Italien. Vi havde aftalt at hun skulle hente mig kl.18.30 skarpt og så skulle vi ned og hustles i tivoliet.

Klokken slæbte sig henimod 18.30 og mængden af påsprøjtet Kourous steg ligefrem proportionalt med min nervøsitet, som efterhånden bege to nåede kvalmende højder. Klokken blev 19... 19.30 .. og 20... min fine nye lambswool trøje var efterhånden sort af sved under armene og efter en hurtig udskiftning og en påsprøjtning mere af Kouros drog jeg ned til tivoliet, det kunne jo være vi havde misforstået hinanden at hun troede vi skulle mødes der kl 18.30 og i så fald ville hun nok være riiimelig pissed off nu. Så jeg småløb alt hvad jeg kunne ned til tivolipladsen, men ingen pige. Hun var der bare ikke.

Deprimeret ville jeg køre en tur i radiobilerne for mine sidste lire, men hvem stod der i køen, hånd i hånd med en dreng? Det gjorde hun! og DER! lige DER! i DET sekund blev mit dengang 14årige hjerte for første gang kvast som en julepyntsglaskugle der netop er blevet kørt over af en damptromle.

Morfar, siden dengang med et forkvaklet forhold til tøser

26. feb. 2006

Tis på mine bryster og sig som en brandbil!



Hvad er det lige præcis der sker for mine håndværkere?? Gid de alle må dø af sult og armod.

Da min VVS mand endelig dukker op søndag aften (og det er jo lige der man har allermest lyst til at sådan en filejs render rundt og larmer) efter at have lovet at komme fredag, og derefter lørdag og begge dage været en noshow der ikke gad at tage sin telefon.

Som sagt da han endelig dukker op er det for at stille noget værktøj og derefter skride igen, han dukker så op igen bare for at konstatere at de ham stillede opgaver er uden for hans expertise, hvorefter han skyndsomt fortrækker for at "få nogle tips af sine kollegaer".

*suk*


Morfar nu med trang til at ødelægge universet.

25. feb. 2006

Morfar nu som muslim


Efter at have set at en af de andre blogs blev hacket idag, må man jo krybe til halvmånen og konvertere.

Før var jeg jo nærmest ateistisk i mit livssyn, med tendenser henimod ligeglad, men NU NU! har jeg set lyset takket være denne hellige budbringer. Man må jo strax vende sig mod Mekka og takke Profeten for dette hellige budskab leveret med så stor ynde og graciøsitet som Mr Hackerfnatskovl har præsteret.

Som den eneste i universet skal jeg ikke til Depeche koncert men er blevet inviteret til noget afterparty så måske jeg kan skaffe onkel Gahans autograf kradset ned i coke.

24. feb. 2006




Så er det vist på tide med en forklaring.

De sidste par dage har jeg ligget vandret og det er først nu at jeg har haft en miniscul chance for at følge med i nogle af de blogs jeg læser, men fælles for mange er at de lider af depression eller har problemer med kærligheden. Jeg håber at alt går bedre og bedre for jer som tingene kommer lidt på afstand.

Min sidste lidt kryptiske post om min underbo, handler om, at han mener, at jeg skylder ham et nyt loft fordi, han har fundet revner i sit loft. Min kommentar var at det jo er et gammelt hus og at mit loft også revner, fordi bygningen er fra dengang man byggede huse af mursten og den udvider sig i varmen og krymper i kulden, så selvfølgelig opstår der revner i lofterne. Hans kommentar var "Står du og siger jeg lyver??" meget ophidset, og nej det var faktisk ikke hvad jeg sagde, men enden på det hele blev at nu kommer viceværten forbi for at vurdere om de revner der åbenbart er i hans loft er opstået ved mit arbejde eller ved almindelig slid.

Jeg kan SÅ lidt have at han går i så små sko! Jeg kan SLET ikke forstå at folk kan være så smålige, det skaber en dyb undren i mig.

Ovre hos Frk Varme Buxer går det strygende, jeg har lagt mig i teten i afstemningen om at blive marts måneds mand, jeg takker for støtten det varmer!

I aften spiller Rusland ishockey mod Finland, lidt ærgeligt at mine to favoritter mødes, men jeg besvimer sikkert af træthed i 3. periode alligevel.

Lørdag står den så på bowling, en af mine kollegaer spurgte mig spontant om jeg ville med og hvorfor ikke? Jeg har jo kun gode erfaringer med Bowlinghaller. ;)

21. feb. 2006

Bright light Dark room


Ok jeg indrømmer, jeg kan godt lide enkelte af Depeche modes sange, specielt Photographic, som må betegnes som mit favoritnummer med de gamle junkier. Men derfra og så til at næsten besvime over at de spiller i KBh på lørdag der er trods alt et stykke.

Frk Varme Buxer har sat mig på listen over kandidater til månedens mand, og jeg HAR allerede fået en stemme så successen er i hus.

I aften er det den store skæbnekamp mod Benfica der trækker, og fascisterne fra "et større dansk tvselskab bosiddende i England" viser simpelthen IKKE Liverpools kamp, så jeg må igen trække på Niller for at se kampen, jeg må hellere tage noget iis, kage og sola med til den lille.

Opmærxomme læsere ja dig! har lagt mærke til at mine links er forsvundet, og det set ud fra at ellers ville listen blive endeløs..så ingen nævnt ingen glemt! Bare rolig jeg lurer stadig med!

20. feb. 2006

Morfar til lægen



Idag skal jeg så til doktormanden, jeg skal have papir på at jeg har været syg, så jeg ikke får "ubegrundet fravær" fordi hvis jeg får to af dem på et halvt år så kommer jeg til helbredsamtale i firmaet, og det er inta bra.

Personligt mener jeg jo ligesom mit idol Arne Anka, at forkølelse skal drikkes væk, men det harmonerer meget dårligt med at man jo ikke må vise sig uden for en dør under sin sygdom.

Jeg skal se om jeg kan hustle en dag eller to extra ud af lægen, men håbet er begrænset fordi dels er han meget dygtig og dels er han et røvhul af dimensioner, der mener at alle patienter er spild af hans dyrebare tid og at de bare skulle fise af istedet for at forstyrre ham.

19. feb. 2006

Hvor er det småggt!



Jeg elsker ishockey! Hvor er det smukt at se mit "favorithold nummer to" de små vævre finner flintre ud og ind mellem de Canadiske 110 kgs Backs. På billedet en af mine alltime favorit-spillere Timo Jutila, den lille kornfede mand med det superhårde slagskud og det kæmpestore hjerte nu for længst retired, men for altid en af Finlands mest lysende stjerner.

Mægtige Canada og deres goons har ikke formået at score i over 100 minutter, hædr!

Som sædvanlig holder jeg mest med Rusland, og for en gangs skyld spiller de op til deres potentiale, selv primadonnaer som Kovalev smider sig for at dække skud, og Ilja Kovaltjuk høvler kasser ind, Kasparaitis myrder fjenden med sine frygtløse bodychecks og Nabokov stopper nærmest alt, men hvad nu hvis Finland skal møde Rusland i finalen?? aws..

Oh well så længe USA intet vinder er alt godt.

Morfar gal med hockey.

Sååånja!!!



Jeg er syg, ja faktisk som alle andre mænd er jeg døende når jeg er syg, så jeg er døende...Det er så galt fat at jeg slet ikke har kunnet glæde mig over vores Superfantastiske cupsejr over ærkerivalerne Scum fra Manchester. Målet scoret af vores fyrtårnsangriber Peter Crouch, kan du finde ham her på billedet?

Det er første gang i 85 år at vi vinder over de ba´stards i FA cuppen, og jeg var for syg til at gå ud og drikke mig bankelam og fejre.

Jeg har tjøft (som man siger på Bornholm) min mobilos og H. M. Ulla har pakket sin søndagsberlinger woho! Jeg er faktisk glad for den og som en lille kuriositet kan det nævnes at kameraet i den har dobbelt kapacitet af mit eget erfarne digitalkamera!.

Idag skal jeg så bare stene Ol hele dagen, have ondt af mig selv og søbe camillete og putte under dynen på sofaen.

17. feb. 2006

Held i sprøjten




Så smiler lykkens gudinde atter til Morfar. Jeg fik jo en kommentar fra Lommen om at man altid kan finde lidt pessismisme hos mig, så efter at have tænkt over det må jeg jo hellere se at komme med nogle gode nyheder.

Ser i, JEG er blevet udvalgt til at deltage i "the Green card Lottery", nøøj tillykke! hører jeg dig misundeligt fremmumle. Nu vidste jeg jo slet ikke at jeg var interesseret i at få et greencard, jeg mener da at jeg er ganske lykkelig her i gode gamle Carpark North (Dänemark). Men jeg har åbenbart ansøgt og deltager nu i lotteriet. Og det er ikke alt!!

Min gode ven (Som jeg ikke vidste jeg havde) CocK Enh@ncer har mailet et tilbud til mig på "herbal Viagra" som er en slags viagra bare naturligt og UDEN bivirkninger! jammen er det ikke coolt?

For at toppe alting af har jeg fået mail fra et par 19årige tvillinger der vil dyrke webcamsex med mig HELT gratis, så det kan NOK være jeg skulle få skrevet til CocK Enh@ncer og få bestilt noget af hans herbal viagra.

De ringede igår fra Merlin (som stadig er et latterligt navn) min telefon er ankommet og jeg kan hente den idag. Så nu ved jeg ikke om jeg skal glæde mig mest til at tage telefonen i brug eller til at få tæv af Hendes Majestæt Ulla med en våd søndagsberlinger.

Morfar Nu glad for Erantis.

15. feb. 2006

Næe nej søster Lagkage! mig tager du ikke røven på

Det skete i de dage i Februar engang, at Morfar begav sig ud i den store verden efter en ny mobil telefon. Vel ankommet i "Frssbærsender" som det jo hedder på nudansk, var der et par minutter til Merlin ( hvilket TÅBELIGT navn) åbnede, så jeg benyttede lejligheden til lige at kontrollere mine forlængst forældede Lottokuponer, ( lotto er jo bare en slags skjult statsstøtte for JEG vinder sgu aldrig noget). Og Lo and behold BINGO! SÅÅÅNJA!!! 36 kroner lige i foret. En kort indianersejrsdans senere og jeg er klar til at få udbetalt byttet, da en spilledjævel griber mig og jeg beslutter at indkøbe to nye 5-ugerskuponer for ligesom at prøve at vinde igen.

Den lille Thai bag disken ( og hvem har NOGENSINDE set en stor thai???) siger "træhundertfirogtres kronar" jeg betaler og tænker ikke over at kuponerne koster 150 kroner stykket og jeg rent faktiskt skulle have sluppet 264, før jeg er halvt ude af centeret igen. Så jeg trasker tilbage og bliver udrustet med 64 kroner, "så vi kvit" siger hun... jeg kigger på hende, lettere vantro over at man kan være så talblind når man er ansat i en butik, det tager mig TRE forsøg og en tilkaldelse af hendes chef før jeg får de sidste 36 kroner.

Sandelig siger jeg eder! folkeskolens standarder må sgu være faldet siden jeg gik der tilbage i 30erne.. :-)

13. feb. 2006

Lige et godt råd

Undgå den Russiske restaurant Isbushka, godt nok har servitricen store bryster, men hun er langsom og så forsåtr hun ikke ordet "hvedeøl". Da vi ankom var forretten allerede på bordet, brødet var tørt ( som alt brød i Rusland) og der var ikke plads nok til os.

Hovedretten var superlækker, men tilbehøret kom for sent og der var slet ikke nok af det. Det eneste lyspunkt var sådan set at øllene var gode, men igen betjeningen sløvere end Suzy Qs Suki.

Desserten var så indbagte kirsebær med jogurt ( jeg staver som jeg vil det er et frit land.. eller, jeg staver som jeg vil). Og det var så ikke lige færdigbagt så det smagte rigtigt dårligt.

En sidste lille detalje "Fun With Dick And Jane" anmeldelse. * Det var en skodfilm.

11. feb. 2006

Jake Gyldekaal gå hjem!




Morfar er gået hen og blevet rigtig rigtig træt af sin mobil-telefon. Det er en LG model Lort, med kun de mest basale funktioner og selv de virker efterhånden ikke mere, sådan noget som at lave seamless handover, (skifte net) der står den af. Indimellem lægger den på midt i et opkald hvilket har ført til et par misforståelser allerede.
Nogengange føler den at jeg ikke har SMS-beskeder nok, så den kopierer dem allesammen så de ligger der to gange. Ordbogen er et kapitel for sig, hvis man nu lærer den et ord som glatnakke, så glemmer den det i løbet af en ti dages tid, og så må man starte forfra med at lære den ord igen.
Kort sagt Jeg skal have ny mobilos, og var kinda sortof faldet for en Nokia 6280, så jeg dribler ned i en butik for at investere, og det er så her det begynder at blive mærkeligt. For det første var der ingen kø, ret bizart når man tænker på hvor længe man normalt får lov at stå der og blomstre med sit lille fedtede nummer hårdt knuet i sine små våde barnefingre.For det andet: Expedienten var venlig! RET venlig endda faktisk begyndte vedkommende at flirte med mig, hvilket jeg under normale omstændigheder ikke ville have haft noget imod, MEN det her er en mand! en ung knejt på en 21 år, der melder jeg godt nok pas. Så efter at han havde konstateret at jeg ikke havde BIlled-id med, flygtede jeg ud af butikken under påskud om at jeg skulle "lige hjem og hente det". Mon ikke han stadig står og skuer længselsfudt mod døren og afventer min tilbagekomst?
Jeg må prøve en anden butik på onsdag!

10. feb. 2006

Hvad er det med de engle der?


Idag var en god dag, og det er ikke for at citere Warren G. ( hvem siger du?) Projekt Neverending Story er kommet videre, og hvis bare den psykopat-VVSmand gad at tage sig sammen og dukke op ville det se lysere ud.

Det lader til at blive en fin weekend og der er linet op i næste uge med aftaler, med lidt held kan det være at der kommer lidt opdatering af "designet" på siden, men lad os nu se...

Pas på jer selv og hinanden.

9. feb. 2006

Terror i Danmark

USA´s præsident George W. Bush har afværget et terrorangreb på et tårn i L.A. i 2004, men han er ikke den eneste. Kun få mennesker ved at jeg i forsommeren 2003 helt alene afværgede et større terroranslag mod et busskur i Tølløse, jeg kan selvfølgelig ikke komme med yderligere detaljer, men vid i er sikre folkens!

Nu dages det brødre det lysner i øst

Ja jeg er ikke gået hen og blevet mere komunistisk på mine gamle dage, men det føles nu som om det lysner lidt mht mit badeværelse. Fliserne er afleveret til genslibning og en hel dag er gået med at larme og bore huller og skrue skruer i.

Men "heldigvis" står alting stille i 10 dage nu da min Tømrermand skal på ferie.. DAMM YOU ALEXIS!!!

Det er snart lørdag og De herrer Vangsø og Hall ( den forkerte ikke Martin) skal være værter ved Melodunte Grandprix så mon ikke det nok skal blive spøjst.

Hvad med dig? Ser du Melodi Grand Prix?

8. feb. 2006

Den Vægelsindede

Total fedt Holberg skuespil, og et godt synonym for vores Statsminister når han læser en ny opinionsundersøgelse og så mener noget nyt, eller bruger regeringens foretrukne "det har jeg ingen komentarer til" politik. Aldrig har en regering ment så lidt om så meget!

Anyhow! fredagshumøret er helt i top en ren 10ér jeg har nemlig fri torsdag fredag og denne aftenvagt jeg drager ud på nu er den sidste i et stykke tid.

Så jeg er i perlehumør i modsætning til de sidste par dage.

7. feb. 2006

Blogland vokser!

Når jeg sidder og kigger ned over Blogbot ser jeg stadig flere og flere nye blogs, Det lader til at de seneste par måneders exponering i diverse dameblade har givet folk inspiration til at åbne nye blogs. Måske har vi andre også været med til det hvis vi ved et uheld er kommet til at skrive noget interessant eller morsomt.

Hvad folk måske ikke indser er at når man skriver noget i en blog, så står det der om ikke for altid så ihvertfald et godt stykke tid. Ens RSS-feed bliver logget og gemt og kan findes frem til senere brug.

Derfor er det vigtigt at man husker på at selv om posten er skrevet og glemt på ti minutter så lever den videre og kan få konsekvenser for en senere. Bare lige et godt råd folkens.

Som Homer Simpson siger : "the internet eh? is that thing stil around?"

Endelig udsovet, efter en ret så hård weekend.
Humøret er en del bedre end igår men der skulle heller ikke så meget til.

Der er så mange praktiske ting jeg skal have ordnet at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte.

Måske burde jeg lave en prioriteringsliste, eller også bare sidde og foretage overspringshandlinger på internettet.. mental note: anskaf stuepige. :-)

6. feb. 2006